Hill Climb   04/07/21

Rally Team Mejer var ubeskedne nok til at tage en del af pokalerne ved hjemmeklubbens 100-års jubilæumsløb, Nim Hillclimb 2021
Horsens Automobil & Motor Klub afholdt lørdag den 3. juli endnu et arrangement i klubbens 100-års jubilæumsår. Rally Team Mejer var dybt involveret i planlægningen og afviklingen af arrangementet, som havde Michael Gøttrup som løbsleder, godt assisteret af Christian Fisker, begge fra den arrangerende klub.


René Mejer var den store overraskelse i Nim Hillclimb, og kunne køre hjem med en generel 6. plads og en klassesejr i klasse 10A.
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Rally Team Mejer deltog i Nim Hillclimb med tre biler. Teamets ophavsmand, Kurt Mejer, og sønnen Heino Mejer med hver sin Volvo 242 Turbo, samt yngste medlem at teamet, Heino Mejers bror, René Mejer i den fint renoverede Volvo 480 Turbo, som han nu har kørt nogle få hillclimb i siden sommeren 2020.

De tre kørere fra Rally Team Mejer var selvfølgelig opsatte på at gøre en god figur i de tre heat i hjemmeklubbens hillclimb. Det gjorde de så til fulde, da Heino Mejer vandt løbet generelt, med Kurt Mejer på tredjepladsen, hvilket også var deres placering i den klasse de kører i.


Heino Mejer kørte endnu en overlegen sejr hjem i den hvide Volvo 242 Turbo.
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

En af løbet store overraskelser blev René Mejer, som i sin Volvo 480 Turbo kørte en klassesejr hjem i sin klasse, men til egen og andres overraskelse blev sjette hurtigste kører af alle 42 deltagere over de tre kørte heat.

Trekløveret fra Rally Team Mejer kunne dermed, efter et rigtigt godt og konkurrencepræget løb, tage podieplaceringer med hjem til alle tre kørere.


Kurt Mejer kørte et effektivt Nim Hillclimb, og kunne sætte endnu en pokal i pokalskabet for en flot 3. plads.
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Det var et tilfreds team, som efter løbet kunne gøre status, og som her på vegne af Horsens Automobil & Motor Klub, gerne vil takke alle der var involveret i både planlægningen og afviklingen af løbet, herunder alle officials, lodsejere på prøven, alle deltagere, sponsorer og alle øvrige hjælpere der stillede sig velvilligt til rådighed for et vellykket arrangement.

Rally Team Mejer

rallypics.dk
Viggo Johansen


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  • Nim
  • 04/07/21 - Nim - Hill Climb

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport