MC sport   06/07/21

Tirsgaard tager fra Hockenheimring med føring
Steven og Simon Tirsgaard er hjemme igen, efter at have kørt 3. afdeling af Int. Bike Promotion Championship på Hockenheimring, Tyskland.

Det var første gang Steven og Simon kørte på det imponerende anlæg på deres BMW S 1000 RR -maskiner. Fredagens træning forløb med at finde den rigtige opsætning af racerne. På banens lange venstre sving med nedlægning viste hastigheden 275 kilometer i timen – målt med GPS. – Det føltes også rigtig hurtigt med knæ og skuldre tæt på asfalten.

Lørdagens løb blev afviklet med fuld felt under rigtig gode forhold med sol og tørre baner. Steven startede fra pole med Simon som nr. 3. Steven fik en rigtig god start og tog straks føringen, der blev udbygget helt til det ternede flag med de sidste 2 omgange som de hurtigste i hele løbet. Simon tabte er par pladser i starten, men fik sig kæmpet op til en meget sikker 2. plads.

Søndagen fortsatte med nogle gode træningspas inden løb 2 skulle afvikles senere søndag eftermiddag. Men der kom et regnvejr ind over banen inden afviklingen af BMW Cup løbet og vores løb samt løb i andre klasser. Vi afstod at køre løb nr. 2 og starte hjemturen til Horsens. Der var mange andre deltagere, som tog den samme beslutning. Løbet blev kørt med 9 startende kørere med 6 fuldførende kørere.

Banen var et spændende bekendtskab, der er et senere besøg værd

Serien føres stadig af Steven Tirsgaard som nr. 1 med Simon Tirsgaard på 2. pladsen og Erik Thomsen indtager placeringen som nr. 3 efter søndagens løb.

Se også:
tirsgaardracing.dk
facebook.com/Tirsgaardracing

Team Xpedit


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard
  • Steven Tirsgaard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto