TCR Denmark   09/07/21

Racerserien TCR Denmark kommer til CHGP 2021
TCR DenmarkNår Copenhagen Historic Grand Prix for 20. gang skydes i gang d. 6. august 2021 på Bellahøj Park, får den spektakulære TCR-klasse premiere i de københavnske gader. Klassen byder på prominente navne som Jan Magnussen, Casper Elgaard og Kasper H. Jensen, der helt sikkert vil give anledning til intens og actionfyldt racing. Seriens promotor forventer alle 20 biler i serien til starten i august.

TCR-serien dækker over motorsportens samlede format af standardvogne og har allerede været vist sit værd i 2020 sæsonen med hele 5 løb i kalenderen i en coronaramt udgave af den planlagte sæson.

Seriens højtydende biler bliver for alvor sat på prøve når de for første gang i seriens eksistens bliver budt velkommen på den københavnske bybane med snævre indgange til sving og hurtige chikaner. Til stor glæde for de tusindvis af publikummer, der følger løbet direkte fra tribunerne omkring den knap 2,4 kilometer lange bybane, vil kørernes evner og reaktioner blive sat på en hård prøve på den krævende bane.


Racerserien TCR Denmark kommer til CHGP 2021.
(Foto: TCR Denmark)

Jac Nellemann, promotor for CHGP udtaler ”Det er uhyre vigtigt for os, at man til vores familievenlige arrangement kan opleve underholdende motorsport på så højt niveau der kan vises i Danmark. Det skylder vi vores dygtige kørere der vinder det ene store mesterskab efter det andet i udlandet. Nu er der chancen for at se dem på ”hjemmebane”

Promotor for TCR-Denmark, Martin Jensen udtaler “Det er fantastisk og en stor ære for TCR Denmark at kunne fremvise Danmarks nyeste motorsportsklasse på den helt store scene, som Copenhagen Historic Grand Prix hvert år står bag med over 40.000 gæster. En del af vores kørere har jo kørt på Bellahøj tidligere, og jeg er sikker på, at TCR Denmark nok skal vise sit værd med masser af god underholdning ude på asfalten. Vi glæder os meget til at bidrage til fortællingen om motorsportens generationer med det helt nye - det bliver fantastisk at kunne vise midt i hovedstaden.”

Traditionen tro afholdes Copenhagen Historic Grand Prix i den første weekend af august, hvor løbets mange gæster igen vil kunne opleve en forrygende familieweekend, hvor motorsportens absolut bedste racerbiler og kørere fra hele motorsportens historie hyldes. Med en fantastisk kombination af førsteklasses motorsport og et stort udstillingsområde med sjove aktiviteter for både store og små er dette en weekend, hele familien ser frem til. Igen i år forventes mere end 40.000 gæster at besøge bybanen i løbet af weekenden, der som noget nyt i år allerede skydes i gang fredag aften kl. 17:00 med træning og underholdning på banen.

Billetter til CHGP 2021, der afholdes d. 6.-8. august på Bellahøj Park kan købes på www.chgp.dk/tickets

Morten Bengtsson, CHGP


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 08/08/21 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  • 08/08/21 - Bellahøj (Gadeløb) - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto