Danish Endurance Championship   13/10/21

STEP går efter stærk sæsonafslutning
DEC - Danish Endurance ChampionshipSTEP Motorsport håber på en pokalrig afslutning på debutsæsonen i Danish Endurance Championship på Padborg Park.

Det har på mange måder været en succesfuld første sæson i dansk motorsport for talentteamet. Med en racerbil, som i rå acceleration er noget udfordret af sine nærmeste konkurrenter, er det blevet til to podieplaceringer i årets løb. I weekendens sæsonafslutning er håbet at gøre to til tre.

- Vi vidste godt, at vi ikke kom med en bil som kunne vinde racerløb på rendyrket fart. Til gengæld er vores teori om at dygtige racerkørere i en velbalanceret racerbil kan opnå store resultater, blevet bekræftet ved flere lejligheder. Vores kørere har udviklet sig flot over sæsonen, præcis som vi havde forventet, fortæller Morten Dons, der kan sætte flueben ved sit første år som teamchef i DEC-regi.


Silas Rytter håber på en god afslutning på DEC-sæsonen.

Årets sidste løb skal klares i samme fine stil som det forrige, hvor teamet fik endnu en tredjeplads i hus. Udfordringen er tage at føle på, men Silas Rytter er godt forberedt:

- På papiret er det jo lige til; banen og bilen kender jeg, og jeg har både kørt her når det var varmt, koldt, tørt og vådt, så for mig handler det mest om at sørge for at jeg er fysisk og mentalt på plads når vi rammer weekenden. Det lyder kedeligt, men det er fedt at have overskud op til den sidste weekend - ikke mindst fordi jeg får besøg af en del af mine sponsorer på søndag, fortæller Silas Rytter.

Løbene i Danish Endurance Championship kan ses live på Youtube: www.youtube.com/supergtdanmark

Tidsplan, Finaleløbet 2021:

Lørdag
09:15 - Tidtagning 1
09:45 - Tidtagning 2
15:50 - Race 1

Søndag
11:50 - Race 2

STEP Sports Management


Læs mere om:
  • Silas Rytter
  • Padborg Park
  • 17/10/21 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk