FIA Formula 2   21/01/22

Frederik Vesti rykker fra F3 til F2
ART Grand Prix og Frederik Vesti fortsætter deres samarbejde i 2022 hvilket betyder at Frederik også tager skridtet videre til næste niveau, der er Formel 2-mesterskabet.

Den seneste F3 sæson har været frugtbar for den unge dansker med fem podiepladser og en konstant fremgang i sit nye arbejdsmiljø hos ART GP, som gjorde det muligt for holdet at se Frederiks seriøsitet og engagement.


Frederik Vesti
(Foto: ART Grand Prix)

Efter en succesfuld karriere i karting, hvor han vandt det danske mesterskab i 2013 og 2014, derefter Cadet Junior-mesterskabet og KFJ-kategorien samt WSK cup-verdensfinalen i 2015, klarede Frederik overgangen til singleseater-rækken med samme beslutsomhed.

Frederik tog titlen i FIA F3 Regional Championship i 2019 med imponerende 13 sejre. I sit første år i FIA F3 endte han med at være den kører der scorede flest sejre i feature-løb.

Frederik bliver kun 20 år og virker allerede som en helstøbt kører, der har været i stand til at tilpasse sig de forskellige teams i løbet af sin unge karriere. Hans talent gjorde det muligt for ham at deltage i Mercedes-AMG Petronas F1 Team Junior Program i 2021. I december sidste år gennemførte han tre dages test i Formel 2, hvor der blev kørt 1300 km og dermed udgjorde det grundarbejdet der skal bane vejen frem for den unge kører i den kommende Formel 2 sæson.

Frederik Vesti:
"At underskrive min FIA Formel 2-kontrakt med ART Grand Prix er en stor ting for mig. Vi arbejdede utroligt hårdt i F3 sidste sæson, og det er vigtigt for mit næste skridt at fortsætte fremskridtet til Formel 2 sammen. Nu er det afgørende at forstå alle de små detaljer i Formel 2 for at nå det maksimale i 2022. Testen i Abu Dhabi gik rigtig godt, og jeg lærte en masse nye ting. Jeg kan ikke vente med at komme i bilen til den første test i Bahrain! Jeg vil gerne takke ART Grand Prix for denne store mulighed og for deres tro på mig”.

Sébastien Philippe:
"Det første år af partnerskabet var frugtbart for begge sider med flere podier og en sejr, der fik Frederik til at slutte året på en 4. plads med i alt 17 top 10'ere i 20 løb. Nogle detaljer afholdt ham fra at kæmpe om titlen, men vi ved, at han har det, der skal til for at gøre det. Efter to år med F3 går den logiske fortsættelse af vores samarbejde gennem F2. Offseason-testen har levet op til vores forventninger, og i 2022 vil vi sigte mod at kæmpe med i front”.

ART Grand Prix


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • ART Grand Prix

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto