FIA Formula 2   21/03/22

Fantastisk bil - uden resultat
Årets debut for Frederik Vesti i F2 hos franske ART GP på Bahrein International Circuit blev én af den slags, man hurtigt skal videre fra, men først og fremmest tage ved lære af


(Foto: Dutch Photo Agency)

En forventningsfuld Vesti gik ind til en tidtagning, der endte med at få uheldige konsekvenser for en elendig weekend samlet set. I tidtagningen fik Vesti frataget sin første tid p.g.a for hurtig kørsel i en sektor med track limit. På sit andet hurtige forsøg, der skulle sikre Vestis start placering til hovedløbet søndag, gik alt galt. En utålmodig Vesti fik for meget varme i sine bagdæk under opvarmningen til sin hurtige omgang og med en lock-up af bagdækkene, var chancen forpasset.


(Foto: Dutch Photo Agency)

Med en start placering som nr. 19 i både sprintløb og hovedløb blev der ikke meget at komme efter. Som i F3 er start placeringen i sprintløbet omvendt start rækkefølge – men kun for de 10 bedste placerede kørere i kvalifikationen. Når man er uden for de 10 bedste bliver startplaceringen dermed ens for begge de to løb. Vesti hentede 6 placeringer i sit første løb. Med en ringe chance i hovedløbet for at blande sig helt fremme p.g.a start placeringen, var det planen, at netop det løb skulle bruges til at hente mest mulig erfaring for Vesti i sin nye bil. Den mission lykkedes ikke. En påkørsel bagfra allerede på anden omgang fra tyrkiske Cem Bölükbaşi fra Charouz teamet, som bremsede alt for sent, fik Vesti til at spinde rundt, og så var der ikke mere løb tilbage for Vesti.


(Foto: Dutch Photo Agency)

”Jeg kan vist kun sige én ting – at jeg er enormt glad for, der kun er 4 dage, til jeg igen sidder i min racer og kan få rettet op på den her weekend!! Det har ikke været sjovt. Men jeg ved, hvad jeg selv har gjort forkert, og hvor mine udfordringer er. Det kan jeg tage med mig videre til anden runde. Allermest vigtigt lige nu er visheden om, at jeg i den her weekend havde et af feltets allerbedste biler. Kæmpe cadeau til mit team! Min teamkammerat Theo Pourchaire vandt hovedløbet. Det gør det selvfølgelig endnu sværere at sluge en dårlig weekend, når muligheden for et top resultat er der. Men at vi allerede til årets første løb har en bil, der kan være med om sejren, gir et stor mentalt boost ovenpå min egen personlige skuffelse.”


(Foto: Dutch Photo Agency)

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Sakhir
  • 20/03/22 - Sakhir - FIA Formula 2

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto