Legends Car Cup   01/05/22

Eilertsen nu helt nede på jorden
Legends Car CupDer venter Team Eilertsen Racing en helt ny oplevelse, når 2022 sæsonen starter denne weekend på Padborg Park.

Efter at have deltaget i nogle sæsoner i forskellige bilklasser, hvilket primært var mere eller mindre standardvogne, bliver der i 2022 satset på OK Mobil 1 Legend Car Cup.

Den populære klasse består af små specialfremstillede racere, der ligner små amerikanerbiler fra 1930’erne, men i 5/8 del størrelse. Bilerne har en Yamaha motorcykel motor, som er plomberet, så alle motorer er helt ens. Dertil er der kun meget få justeringsmuligheder på bilerne, så de alle sammen kører så godt som ens – og med køreren og dæktryk som den væsentlige forskel.

Bilerne minder rigtig meget om gokarts, hvilket Henrik har brugt mange timer på gennem årene, og derfor føler han sig allerede godt hjemme i den, efter kun få testkilometer forud for 2022 sæsonen. Men han elsker at sidde få centimeter over asfalten, og suse ned af langsiderne.

I år har han fået Bjørn Andersen med som mekaniker på bilen. Bjørn var også lidt med omkring holdet i 2021, og de to kender hinanden rigtig godt. Bjørn har tidligere været racermekaniker for blandt andre Jan Magnussen og Ronnie Bremer.


(Foto: Team Eilertsen Racing)

Eilertsen kommer til at deltage i Oldboys mesterskabet, som er for kørere over 40 år. I skrivende stund er der 11 kørere tilmeldt det mesterskab, men der kommer i alt til at være 24 biler på banen, da de yngre kørere også er på banen samtidig. Selvom der skal tænkes på eget mesterskab, bliver der alligevel kæmpet på tværs af de to mesterskabsklasser.

OK Mobil 1 Legend Car Cup har en meget anderledes afviklingsform, end den som mange andre klasser kører med. Man kører stadig en tidtagning, hvor det gælder om at køre hurtigst. Herefter bliver der udddelt mesterskabspoint, hvorefter man vender top-20 til heat 1. Til heat 2 lægger man resultatet af tidtagningen plus heat 1 sammen. I heat 3 tager man resultatet fra tidtagning + heat 1 + heat 2, for at finde startplaceringerne. Lyder det kompliceret? Ja, det er det også, så det lader vi tidtagningsfolkene om at stå for, mens vi koncentrerer os om at køre bilen.

Løbsweekenden bliver livestreamet på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/c/SuperGTDanmark

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 10.05
Tidtagning 13.25
Løb 1 15.32

Søndag
Løb 2 11.10
Løb 3 16.05

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Padborg Park
  • 08/05/22 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto