Som forsvarende mester i National 2 klassen i DM Rally, og med kun en femteplads fra DM1 grundet turbo kvaler, så føltes denne sejr som noget af det største Jan har hjemkørt, han kan ikke umiddelbart huske noget federe i hans karriere, fordi At til DM2 Anderup El Rallyet på Vestfyn, skulle der kæmpes på de fynske snørklede og kuperede veje, veje med mange blinde toppe, og hvor køre teknik og samarbejdet med codriveren er altafgørende, DERFOR denne rus i kroppen efter sejren, som var tættere end tæt!
Assens var rallycentrum for løbet, og sværhedsgraden på prøverne gjorde, at Jan Jacobsen/Holstebro og hans codriver Kristian Flensbak Jørgensen/Århus C, brugte de 3 tilladte timer til note kørsel om fredagen.
SINDSSYGT TÆT, efter prøve 4 førte Jan og Kristian i deres Opel Corsa OPC, men kun med 5,7 ned til Gert Marboe/Michael Gammelgaard i Citroën DS3. OG kun 1,1 sekund efter dem var det Søren Bøgeskov/Jens Bro Fisker i Volvo 850 GLT. OG kun 1,4 sekund efter dem var det Ulrik Pedersen/Dorte Rosenberg i Peugeot 207 RC, aldrig har det været så tæt imellem så forskellige kørere og deres fire forskellige biler.
INDEN sidste prøve, som var Søbo SS8, der førte Jan og Kristian med små 17 sekunder ned til Ulrik og Dorte. Desværre udgik Gert og Michael med manglende forhjul da det var mest tæt, og Søren og Jens fik en tidsstraf for at ’stemple’ forkert ind i en tidskontrol.
SIDSTE prøve var altafgørende og prøven utrolig udfordrende, Søbo prøven har afgjort mange motorløb i årenes løb, og det skete igen, Jan og Kristian var hurtigste på prøven, og dermed vandt de klassen på dagen foran Ulrik Pedersen og Dorte Rosenberg.
Nervepirrende og totalt fedt,
JAN sagde efter løbet,
”Så sjovt at vi ligger på tæt i klassen, den mindste ud bremsning eller tøven på en prøve, og du er kørt bagud, men vi var cool på dagen og lavede få fejl, og rytmen og tempoet og samarbejdet imellem Kristian og mig, ja det gik bare op i en højere enhed, jeg er så glad og stolt over vores præstation på dagen. Og naturligvis lunede pointene for en klassesejr og de ekstra 5 point som hurtigste mandskab på Powerstagen også, Jeg er så glad!”
Turen hjem mod Holstebro føltes ikke så langt, Jan Jacobsen/Jacobsen Motorsport elsker simpelthen rally, og på denne dag var det bare et gear op i følelsesregisteret.
/Allan POST
Læs mere om: Assens30/04/22 - Assens - DM Rally - DM |