FIA WEC   04/05/22

”Eau Rouge bliver en udfordring”
World Endurance ChampionshipMikkel O. Pedersen vender tilbage til Spa-Francorchamps – men i en helt ny bil
Da Mikkel O. Pedersen i midten af marts debuterede i FIA World Endurance Championship i Project 1 Motorsports Porsche 911 RSR-19 på Sebring i USA, var både bane og racerbil ny for ham. Når anden runde af VM-serien lørdag skal køres på Spa-Francorchamps, kommer han til en bane, hvor han har kørt mange løb.

”Jeg glæder mig virkelig til VM-løbet i Belgien, for jeg kender banen fra tidligere, men nu kender jeg også racerbilen, som var helt ny for mig ved debuten i USA,” siger Mikkel O. Pedersen.


Efter VM-premieren på Sebring i USA vender Mikkel O. Pedersen til den velkendte Spa-Francorchamps-bane
(Foto: Paul Foster)

Spa-Francorchamps er en af Europas klassiske racerbaner, og her har racerkøreren fra Struer kørte mange løb. Først i Porsche Super Cuppen og siden i GT World Challenge Europe.

”Jeg føler mig rigtig godt tilpas på Spa-banen, men hen over vinteren er banen blev ændret omkring Eau Rouge-svinget, og det bliver en udfordring,” fortæller Mikkel O. Pedersen om lakmusprøven på den belgiske bane. Her kommer racerbilerne ned ad en bakke mod en venstre-højre-kombination, hvorefter racerbanen går op ad en stejl bakke.

”Dengang jeg kørte i min Porsche Super Cup-racer, kørte jeg ind i svinget i femte gear og skiftede så til sjettegear,” siger Mikkel O. Pedersen. ”Men jeg kunne ikke give fuld gas i Cup-bilen, for den har ikke den samme downforce som min nye Porsche 911 RSR-19. Det skal jeg vænne mig til og have følingen med. Det gælder om at komme hurtigt igennem Eau Rouge, men også gøre det sikkert. Der er mange, som har parkeret bilen i autoværnet, og det skal jeg ikke gøre.”

Anden afdeling af FIA World Endurance Championship på Spa-Francorchamps er et løb over 1.000 kilometer. Atter er det italienske Matteo Cairoli og schweiziske Nicolas Leutwiler, som Mikkel O. Pedersen skal dele bilen med.

”Vi beviste i USA, at vi var hurtige, og hvis vi får et godt løb, kan vi godt kæmpe med om pokalerne,” siger Mikkel O. Pedersen.

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Spa-Francorchamps
  • 07/05/22 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk