Nürburgring Langstrecken Serie   18/07/22

The Young KRS Danes vinder klassesejr i produktionsbilsklassen ved 6 timers løbet i NLS på Nürburgring
Efter en fremragende teampræstation i Nürburgring Langstrecken Serie (NLS) sikrede The Young KRS Danes, Kaj Schubert og Lucas Daugaard sig for første gang en klassesejr af alle biler i produktionsbilsklassen samt førstepladsen i V5-klassen med endnu en sejr i deres Porsche Cayman.


(Foto: Racephotography by Denis P)

Løbsdagen startede med en mindre teknisk defekt på bilen i starten af kvalifikationen for de unge danskere. Men efter en hurtig reparation fra mekanikernes side, tog de endnu en gang poleposition i V5-klassen.

I løbet, der denne gang var på 6 timer, skulle Lucas Daugaard, som første mand i bilen, holde de øvrige kørere i det stærke felt af konkurrenter fra alle klasser bag sig og bevare sin position. Det holdt i starten af løbet, men efter lidt tid var det ikke muligt at holde de hurtigere biler bag ham, men bevarede dog en føring i V5 klassen.


(Foto: Racephotography by Denis P)

Derfor lignede løbet de øvrige af sæsonens løb, men ikke desto mindre skulle det blive spændende igen mod slutningen af løbet.
Mens teamet havde en komfortabel føring over konkurrenterne i klasse V5, hentede Kaj Schubert og Lucas Daugaard langsomt ind på de hurtigere biler i den samlede klasse for produktionsbiler og de var pludselig inden for rækkevidde af den samlede sejr for alle de deltagende biler i den samlede klasse for produktionsbiler.
André Krumbach og resten af teamet havde derfor pludselig travlt med at lægge den rigtige strategi op mod slutningen af løbet, så spændingen var intens helt indtil sidste omgang. På trods af et "splash and dash" på den 35. omgang - ud af 37 - lykkedes det teamet at tage den samlede sejr i klassen for produktionsbiler for første gang.


(Foto: Racephotography by Denis P)

Med prisoverrækkelsen på det "store" podie gik endnu en drøm i opfyldelse for Kaj og Lucas.

Nu er der sommerpause indtil sæsonens 12-timers løb på Nürburgring Nordschleife den 10. og 11. september.

The Young KRS Danes

Daugaard Racing


Læs mere om:
  • Kaj Schubert
  • Lucas Daugaard

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk