”Electrifyingly quick”. “Superb race from Vesti”. Meget stærkere kan det næppe udtrykkes, når superlativerne skal på bordet ovenpå et feature løb på ungarnske Hungaroring, som flere eksperter betegner som Vestis måske bedste race nogensinde! F2 seriens officielle website og legendariske Peter Windsor, prisvindende skribent og mangeårig redaktør på F1 Racing magazine og verdensmester med Williams F1 som team manager, er uforbeholdne i deres ros af Vestis fart og overlegenhed. (Foto: Dutch Photo Agency)
”Det er da stort for mig at se sådan nogle udtalelser. Jeg er aldrig selv tilfreds uden et podie, men som weekenden udviklede sig, har resultaterne været ok.”
En beskeden kommentar fra en jyde, når man er én af de kørere, der lige har fået allermest TV tid worldwide i et F2 løb - vel at mærke uden en podieplacering.
(Foto: Dutch Photo Agency)
Vestis tidtagning blev ikke den start på weekenden, han drømte om. Det så ellers overbevisende ud, da han allerede på det første af de to sæt nye dæk, tiden skal sættes på i den 30 min. lange kvalifikation, hev en fantomtid ud af ærmet. En tid, der satte feltet skakmat. Den tid holdt til sidste forsøg på nye dæk, der ikke lykkedes efter planen, da Vesti røg ind i trafik på sin opvarmningsomgang, og dermed ikke fik den fulde varme i sine dæk. Uden at ramme det helt rigtige ”vindue” for dækkene, er man uden reel chance.
”Hvis en dårlig tidtagning for mig er lig med en startplacering som 7. hurtigste i det her felt, så er mit bundniveau løftet betragteligt”, smiler Vesti.
(Foto: Dutch Photo Agency)
I lørdagens sprintrace startede Vesti P4 og sluttede P5. En satsning kostede Vesti en afkørsel. Uden denne havde det været en åbenlys podieplads, nu blev det i stedet til et tabt points i.f.t der, hvor han startede.
”Det lever jeg med, selvom vi nu er i gang med den sidste del af sæsonen, hvor kampen er tæt om den samlede placering i mesterskabet. Men jeg har hele tiden taget et løb ad gangen, og det har jeg tænkt mig at blive ved med. For mig handler det om at gøre mit bedste hver eneste gang, jeg sætter mig i bilen. Mit fokus er lige her og nu. Jeg tænker aldrig points, når jeg er midt i en weekend. De kommer automatisk, når jeg gør det godt!”
(Foto: Dutch Photo Agency)
Vestis hovedløb søndag satte en tyk streg under præcis denne måde at tænke på.
”Jeg var på en mission. Jeg ville ud at skabe det løb for mig selv - skabe og tage chancen. Vejret var tricky, banen både tør og våd til at starte med og strategien forskellig fra team til team. Her tænker jeg særligt på valg af dæk. Vi gik all-in på en omvendt strategi af de førende, som teamet ramte spot on. Kæmpe ros til ART! Jeg elsker at blive taget med på råd i arbejdet med netop at lægge en strategi og forsøge at udføre den til punkt og prikke. Mit team og jeg valgte at satse på det hårdere medium dæk. Mine konkurrenter foran mig var på det bløde og hurtigere softdæk, der holdere kortere tid, inden der skal pittes. Jeg nåede helt hen på min 26. omgang, inden jeg kørte i pit og skiftede til det bløde dæk. Det gav for alvor pote til sidst.”
(Foto: Dutch Photo Agency)
En 5 sekunders straf på første omgang endte med at hindre den helt store triumf - Vestis podieplads - og en sejr, der klart var inden for rækkevidde. Vesti snittede erfarne Jüri Vips uden skade på hverken ham selv eller Vips. En påkørsel som i lørdagens race i lignende situationer ikke havde udløst straf.
(Foto: Dutch Photo Agency)
”Selvfølgelig irriterer den straf mig. Jeg forstod den ikke. Omvendt satte den mig måske ubevidst ekstra op. Jeg fik sat ind med overhalinger på flere af de helt stærke kørere herunder den førende i mesterskabet Felipe Drugovich. Jeg endte med at køre et løb, hvor jeg lagde Red Bulls to juniorkørere - Liam Lawson og Juri Vips - bag mig med mere end 8 sekunder. Ja, jeg var flyvende og selv med en straf på de 5 sekunder, var jeg kun 8/10 sekund fra en tredjeplads. I stedet endte jeg P4. Øv at der ikke var en omgang mere!!”
(Foto: Dutch Photo Agency)
En omgang mere er der til gengæld, når feltet efter en tiltrængt forestående sommerferie mødes på Spa i Belgien i sidste weekend i august. Helt sommerferie er det ikke for Vesti, der allerede onsdag sidder klar i Mercedes F1’s simulator i hovedkontoret i Brackley, UK.
(Foto: Dutch Photo Agency)
Dorte Riis Madsen Læs mere om: Frederik VestiHungaroring31/07/22 - Hungaroring - FIA Formula 2 |