I forbindelse med denne weekends Copenhagen Historic Grand Prix stiller Nymark Racing til start. Det bliver dog ikke i Super GT biler med Frederik, Mikkel og Christoffer bag rattet. Det bliver dog stadig konkurrencedygtigt. Teamchef Morten Eriksen elsker at køre i sin historiske Opel Kadett GT/E og stiller op så ofte det er muligt. Det er det i den kommende weekend!
Morten giver den gas i år. (Foto: Motorsporten.dk)
Sammen med langdistancekøreren Peter Opel og rallykøreren Søren Bøgeskov stiller Nymark Racing op til årets CHGP med tre biler, det bliver med to Kadett’er og en Volvo 240 Turbo.
Peter Obel var uheldig og blev påkørt flere gange sidste år. (Foto: Motorsporten.dk)
Sidste års CHGP viste at alle tre biler har farten til at være med helt fremme i feltet og at alle tre har gode muligheder for at tage pokaler i deres klasse.
Søren Bøgeskov var med helt fremme sidste år. (Foto: Motorsporten.dk)
For at finpudse de sidste detaljer er begge Kadett’er blevet testet sidste onsdag, så man er sikker på at alt er klart til en weekend mellem betonklodser i de Københavnske gader. Testen gik rigtig godt og begge biler er hundrede procent klar.
“Jeg er klar, min bil er klar, Peter er klar og hans bil er klar. Vi glæder os vildt meget til weekenden og til at prøve de nye ændringer der er lavet på banen til dette års CHGP” fortæller Morten Eriksen inden han tager mod København.
nymarkracing@gmail.com
Selch
Læs mere om: Nymark RacingBellahøj (Gadeløb)07/08/22 - Bellahøj (Gadeløb) - Historisk |