Porsche Carrera Cup Scandinavia    08/08/22

Porsche Carrera Cup Scandinavia: Jan Magnussen satsede på Scandinavian Raceway
Et dristigt dækvalg sendte Jan Magnussen ud af kampen i tredje afdeling af Porsche Carrera Cup Scandinavia på Scandinavian Raceway ved Anderstorp. Danskeren er klar til ny kamp allerede om to uger.


(Foto: A1 Work)

Jan Magnussen fik ikke den weekend, han havde håbet på i tredje afdeling af Porsche Carrera Cup Scandinavia på Scandinavian Raceway ved svenske Anderstorp. Efter fredagens to træningssessions på vådt underlagt kvalificerede danskeren sig til en niende- og en femteplads i weekendens to ræs, og mens første løb lørdag sikrede en syvendeplads, lykkedes det imidlertid ikke for Magnussen at afslutte weekendens andet og sidste løb.


(Foto: A1 Work)

– Forventningerne var høje eftersom vi sikrede to podieresultater i sæsonens første afdeling på samme bane. Desværre var Anderstorp ikke lige så god ved os i denne weekend. Vejret var meget svingende og satte generelt et vist præg på weekenden. Første løb gik okay, og i andet løb gamblede vi med dækvalget. Banen var våd, men ifølge vejrradaren skulle det holde tørt, så jeg satsede og stillede til start på slicks som den eneste i top-fem. Jeg vidste, at jeg ville få en dårlig start, men hvis banen tørrede op undervejs, ville jeg få en fordel. Desværre kom regnen alligevel, og jeg fik aldrig greb og endte desværre med at ryge af banen. Heldigvis kunne jeg køre bilen tilbage til pitten uden skader, men ræset var overstået. Kæmpe nedtur, men vi vender stærkt tilbage, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: A1 Work)

Næste opgave for Jan Magnussen og resten af Mtech Competition er allerede om små to uger, den 19.-20. august, hvor det skandinaviske Porsche Carrera Cup-felt stiller til start på Gelleråsen Arena nord for Karlskoga.


(Foto: A1 Work)


(Foto: A1 Work)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Anderstorp

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport