Diverse   08/08/22

DASU Elitenyt
High Class Racing stod for weekendens bedste danske resultat i USA på Road America, mens der var kaos i Nashville. Sejre og podiepladser på Nürburgring og masser af mennesker til CHGP.

Siden sidst


Martin Andersen
(Foto: Gruppe C Photography)

Bastian og Conrad igen på podiet – dobbeltsejr til Martin

Weekendens to afdelinger af Porsche Carrera Cup Deutschland bød på en tur på podiet lørdag for Bastian Buus. Her besatte Koldingenseren andenpladsen, mens det blev til en femteplads søndag.
I den samlede stilling er Bastian fortsat P3. Løbene blev kørt på Nürburgring.

På samme bane vandt Martin Andersen begge løb tællende til ADAC TCR, og fører serien halvvejs gennem sæsonen. Læs mere her.

Endelig hentede Conrad Laursen en ny podieplads i weekendens tredje løb (P2), samt yderligere to top-10 placeringer i runde af ADAC Formel 4. Samlet er Conrad nu P4 i mesterskabet.

Læs mere og se highlights her


Ingen dansk musik i Music City

På trods af lovende indsatser i både Indy Lights og IndyCar blev den danske nationalmelodi ikke spillet ud over Nashville denne weekend. I et vildt og kaotisk IndyCar løb hvor kun 11 af de 26 startende kom i mål lå Christian Lundgaard længe til en ny topplacering for RLL Racing, men måtte til sidst tage til takke med P8 efter en sen omstart grundet en periode med rødt flag. Trods masser af afbrydelser grundet uheld formåede Christian atter at få sin bil helskindet i mål og udbyggede sin føring i kampen om rookiemesterskabet.

Et stormvejr lørdag bevirkede kvalifikationen til Indy Lights løbet måtte aflyses, og i stedet blev startplaceringerne fordelt efter den øjeblikkelige stilling. Det var særlig ærgerligt for Benjamin Pedersen, der havde været hurtigste mand under træningen. Nu endte han og løbets anden dansker Christian Rasmussen som hhv. P6 og P5.
Læs mere og se highlights her



Malthe Jakobsen
(Foto: Sean Creech Motorsport)

Podieplads på Road America

Anders Fjordbach kunne ikke stille op grundet en skade, men det lykkedes Dennis Andersen og reservekører Fabio Scherer at køre High Class Racing frem til tredjepladsen i LMP2 på Road America.
Derimod måtte Malthe Jakobsen og team udgå fra LMP3 efter et uheld - forud havde den unge dansker sat pole position i klassen.

Løbet var en del af IMSA WeatherTech Sports Car Championship.

Læs Malthe Jakobsens reaktioner her


Drama og høj stemning til CHGP

Nicolai Sylvest kunne trække sig sejrrigt fra CHGP, hvor der blev kørt både TCR Denmark, Legend Car Cup, historiske klasser og det traditionsrige Royal Pro/Am.

Netop CHGP er som første motorsportarrangement i Danmark blev tildelt bæredygtighedscertificering fra det internationale forbund, FIA. Læs mere om det her.

Også i velgørenhedsarrangmentet Race for Riget, hvor der køres penge ind til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, var der et grønt skær. Her kørte en Aston Martin-racer på 100 % CO2-neutralt brændstof. Læs mere om det her.

Læs mere om TCR-løbene her


Mikkel Gade på podiet på New Jersey Motorsport Park

Efter en svær weekend på Watkins Glen var der anderledes boller på suppen, da simracer-til-Formel-4-køreren Mikkel Gade deltog i endnu et Skip Barber Race Series-løb på New Jersey Motorsport Park i sidste uge. Her høstede han en andenplads og en femteplads i de to race.


Det sker

DM i karting

Den kommende weekend står i kartingsportens tegn, når den hjemlige elite mødes til DM på Roskilde Racing Center. Flere end 80 deltagere er tilmeldt de fem klasser der køres.

Et nyt tiltag er Dansk Metal Micro-El, der er en klasse for elektriske gokarts. Vil man se fremtidens danske bilsportsstjerner kan det anbefales at lægge vejen forbi; finalerne køres søndag.

Løbene vises efterfølgende på SPORT LIVE.

Se tidsplan her


Sommerløb på Ring Djursland

Mens kartingeliten mødes i Roskilde afholder Ring Djursland det årlige sommerløb med deltagelse af en række asfaltklasser. Blandt disse er talentklassen Formel 4.


Linnemann i Hell

Ulrik Linnemann er til start i tredje afdeling af EM Rallycross RX1, der afvikles på den berømte/berygtede bane i Hell.

Læs mere her

DASU


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Conrad Laursen
  • Dennis Andersen
  • Malthe Jakobsen
  • Martin Andersen
  • Nicolai Sylvest
  • Ulrik Linnemann
  • High Class Racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk