SuperCup   10/08/22

Føringen skal forsvares på Djursland
Der er en mesterskabsføring som skal forsvares af Momentum Racing, når den 3. afdeling af Yokohama SuperCup skal køres på Ring Djursland i den kommende weekend.

Oliver Rømer tog føringen af mesterskabet inden sommerferien, da han snuppede en dominerende sejr i et regnvådt finaleheat, hvor teamet ramte plet på dækvalget, og endte med at slå alle konkurrenter – på nær en – med mindst to omgange.


(Foto: JJ Media)

Teamet fra Kalvehave får dog ikke nogen nem weekend, da der skal hele 40kg succesballast med i raceren – men på den anden side, var der også 40kg i bilen sidste gang.

Denne gang ser det dog ikke ud til at blive regnvejr. Meteorologerne lover op imod 30 grader og solskin, så der bliver varmt inde i den røde og hvide Seat Ibiza med startnummer 31.

Det bliver en lidt atypisk weekend, hvor der kun skal køres kvalifikation om lørdagen, mens alle tre løb skal køres søndag – fordelt ud over dagen. Men det betyder også at teknikken skal fungere perfekt, så mekanikerne undgår at få alt for sorte fingre henover weekenden. Men alting kan ske i motorsport, selvom man er velforberedt hjemmefra.

Selvom Rømer aktuelt fører mesterskabet, er der ikke plads til alt for store udfald, da der kun er 7 point ned til køreren på andenpladsen i mesterskabet, som kan nøjes med beskedne 10kg succesballast på passagersædet.


(Foto: JJ Media)

Med en så god vejrudsigt i vente, kunne man med fordel tage en weekendtur til Djursland – måske to dage på banen, eller lørdagen som turist, og søndag som racerløbstilskuer. Der er desværre ikke live streaming fra weekenden, så det er en ekstra grund til at møde op på banen.

Tidsplanen for weekenden i Yokohama SuperCup lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Kvalifikation 09.40

Søndag
Løb 1 09.00
Løb 2 13.25
Løb 3 16.00

Momentum Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Oliver Rømer
  • Momentum Racing
  • Ring Djursland
  • 14/08/22 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport