Sommerferien lakker mod enden for DS3 Cuppen, som med den kommende weekends Grand Prix Danmark tager hul på efterårssæsonen. Forude venter som sagt Grand Prixet, mens det hele skal afgøres over de to finaleweekender på henholdsvis Jyllandsringen og Padborg Park til oktober.
Her kommer Kevin Brandsborg til GP Danmark i mesterskabsføring - og i front i bestræbelserne på at tage det sidste trin op ad mesterskabspodiet efter vardenseren sidste år tog sølvet i en hektisk finaleweekend i Padborg.
Topkampen ligger i det hele taget mellem to af seriens unge håb i år, for på andenpladsen med 112 point mod Brandsborgs 130, finder vi norske Knut Eirik Knudsen fra TF Performance, mens der er endnu et spring ned til Dennis Bannergård, der med sine 94 point går ind i efterårssæsonen med den samlede tredjeplads efter at have vist godt med fart ved de seneste to afdelinger.
Og før sommerferien var DS3 Cuppen tilbage på norske Rudskogen efter et par års coronabetinget pause - her delte netop Brandsborg og Knudsen sejrene mellem
Fra den førende trio er der til gengæld et lille spring ned til den tætte kamp om fjerdepladsen i titelkampen - og her er det værd at holde øje med Morten Jespersen, Felix Heiberg, Mickey Jensen og Nicolai Baltzer, der alle er indenfor bare ni point af hinanden.
Hvem der trækker sig sejrrigt ud af weekendens to heats finder vi ud af lørdag. Grand Prix Danmark byder på et tætpakket program, og her er DS3 Cup blandt de klasser, der kører kvalifikation og begge heats lørdag - med kvalifikation 11.20, mens heat 1 og 2 køres henholdsvis 14.50 og 17.00.
Det hele kan ses live på Youtube lørdag.
DS3 Cup Læs mere om: Jyllandsringen28/08/22 - Jyllandsringen - DS3 Cup |