Formel 1   18/04/03

Montoya og Jeff Gordon bytter racere
Den flerdobbelte NASCAR-mester Jeff Gordon får lov at prøve Juan Pablo Montoyas Williams-racer - og vice versa. Sceancen kommer til at finde sted på Indianapolis, onsdag den 11. juni - som optakt til det canadiske Grand Prix i Montreal.

Fire gange har Jeff Gordon vundet NASCAR-mesterskabet, og mange motorsportsfans har ligefrem set frem til en test til Gordon der er noget af en legende i USA. Nu får han chancen, mens Montoya skal prøve kræfter med den voldsomme Chevrolet.

Både Montoya og Gordon kommer dog ikke til at gennemføre en hel omgang på ovalen - hvilket ellers kunne have været rigtig interessant. Men for god ordens skyld holder de sig til Grand Prix-banen.

"Jeg er meget spændt på denne mulighed. Det er noget jeg har drømt om - bare at komme bag rattet på en Formel 1-racer og se hvordan det er. Jeg har ingen planer om at køre med i Formel 1, men ville elske at få lov at få den oplevelse," siger en spændt Jeff Gordon der tre gange har vundet Brickyard 400-løbet som er et af de vigtigste NASCAR-løb i sæsonen.

Montoya har tidligere vundet Indy 500 - og han ser også frem til at forsøge sig i NASCAR'en - også selvom det bliver på den noget vanskeligere indersektion. "Det bliver meget interessant for mig, og at køre en stor og tung NASCAR vil helt sikkert være anderledes end at køre en Formel 1-racer. Jeg ser frem til muligheden, og jeg tror ikke at Jeff skal være bekymret for at jeg tager hans job," siger Montoya.

Benji


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto