Diverse   29/08/22

DASU Elitenyt
Sommerpausen er slut for det store Grand Prix-cirkus, men Belgiens GP bragte ikke de store resultater for danskerne. I Barcelona blev det derimod til både podie og klassejre. Næste weekend går det for alvor løs igen op mod sæsonafslutningen, både nationalt og internationalt.

Siden sidst

Grand Prix på Spa-Francorchamps

Belgiens Grand Prix på klassiske Spa-Francorchamps åbnede anden halvdel af Formel 1-sæsonen, med F2 & F3 samt Porsche Super Cup i kølvandet. Desværre gav det hverken points til Kevin Magnussen (F1) eller Frederik Vesti (F2), mens Bastian Buus (PSC) med en sjetteplads sikrede sjette sejr ud af seks mulige i kampen om året rookie-titel.

Løbet på Spa er det første af tre på hinanden følgende weekends hvor de tre danskere er i aktion. Næste weekend gælder det Hollands Grand Prix på Zandvoort.

Læs mere og se reaktioner her


ELMS i Barcelona med dansk succes

Fjerde afdeling af årets European Le Mans Series (ELMS) blev afviklet på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien. Ni danskere var til start, og bedst gik det for Nicklas Nielsen og AF Corse i LMP2, der sikrede sig førstepladsen i Pro/Am-klassen.

I LMP3 kom Malthe Jakobsen og COOL Racing i mål på tredjepladsen, efter den unge thybo havde sikret holdet pole position for fjerde gang i år. Dermed beholdt holdet den samlede føring.

De øvrige danskere havde en blandet dag.

Læs mere og se highlights her


Mike Halder henter ind i TCR Denmark

Mike Halder og det svenske Honda-team TPR Motorsport sejrede lørdag ved Tectyl GP Danmark og bragte sig derved tilbage i mesterskabskampen i TCR Denmark – en mesterskabsduel, der nu er helt tæt frem mod sæsonens sidste to løbsweekender.

Læs også om de andre klasser til Tectyl GP Danmark herunder.

Læs mere og se highlights her


Det sker

Formel 1, Formel 2 og Porsche Super Cup på Zandvoort

Som nævnt i overskriften er tre danskere i aktion ved Hollands Grand Prix på Zandvoort den kommende weekend. Aktiviteterne kan som vanligt følges på Viasats kanaler og F1TV.
Foruden dette kan man forberede sig på nedenstående.

Se sendetider og følg dem via Formel 1, Formel 2 og Porsche Mobil 1 Super Cup.


Det spidser til i IndyCar

Efter en hektisk sommer nærmer klimaks sig nu for deltagerne i IndyCar og Indy Lights. To runder mangler, og den første af disse afholdes den kommende weekend på Portland International Raceway i staten af samme navn.

Der køres et løb i begge mesterskaber søndag d. 4. september, og Christian Lundgaard skal forsvare sin føring i rookiemesterskabet, mens Christian Rasmussen og Benjamin Pedersen jagter topplaceringer i Indy Lights.

Se løbene på Viaplays kanaler.
Følg løbene her


GT World Challenge på Nürburgring

Også løbsserien GT World Challenge Europe (Endurance) starter op efter sommerpause. Det sker på Nürburgring med syv danskere til start.

Læs mere her


Danskere i Aragon

Georg Kelstrup og Sebastian Gravlund er med når femte afdeling af det spanske F4-mesterskab køres på Motorland Aragon i det nordlige Spanien. Georg Kelstrup indtager en samlet fjerdeplads, og jagter en plads i top-3 i de tre resterende runder.

Læs mere her


FIA Karting Academy på Le Mans

Ikke mange udenfor kartingsporten ved det, men den berømte racerbane i Le Mans huser også, blandt meget andet, en full-size kartingbane. Her afvikles tredje og sidste runde af FIA Karting Academy hvor Danmark er repræsenteret ved Christian Dannemand Jørgensen.

Læs mere her


European Rallycross Championship i Riga

Fjerde afdeling af FIA European Rallycross Championship køres den kommende weekend i Riga (Letland).
Ulrik Linnemann er tilmeldt.

Læs mere her

DASU


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Christian Lundgaard
  • Christian Rasmussen
  • Frederik Vesti
  • Kevin Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Mike Halder
  • Nicklas Nielsen
  • Sebastian Gravlund
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport