Formel 1   13/11/22

Russell vinder sin første sejr i Brasilien
Magnussen skubbet ud på første omgang
George Russell fik sin første sejr efter et solidt løb. Han tog starten og holdt et godt tempo undervejs og var aldrig rigtig truet. Lewis Hamilton var tæt på ham flere gange, men virkede aldrig rigtig farlig. De første omgange var præget af sammenstød som på flere måder påvirkede løbet.

Efter en række langtrukne løb, hvor spændingen var taget på vinterferie, fik vi endeligt et løb der var værd at se. Ikke på grund af den tætte kamp i toppen, den var der ikke. Men løbet var fyldt med små kampe, overhalinger og dramatiske situationer.

Den første kom på første omgang, hvor Daniel Ricciardo lidt optimistisk prøvede at komme inden om Kevin Magnussen, ramte Haas racerens dæk, så bilen snurrede rundt. Måske kunne Ricciardo faktisk have overlevet dette, hvis ikke Magnussens bil grillede baglæns lige ind foran Ricciardo. Sammenstødet sendte dem begge ud, ødelagde nogle Rolex skilte og sendte SC på banen.

Da løbet blev sat i gang igen kom det til en kamp mellem Verstappen og Hamilton gennem S-svingene for enden af langside. De ramte hinanden og stumper fløj. Hamilton mistede pladser, mens Verstappen måtte have skiftet snuden. Senere fik Verstappen hele skylden for hvad der burde have været en racing-incident. Fem sekunders straf til hollænderen. Kort efter var det Lando Norris, der fik en straf. Han fik den for at køre Leclerc af banen. Ferrari raceren ramte væggen hårdt nok til at alle forventede at SC ville vende tilbage, men nej, Leclerc var i stand til at køre videre.

Mod slutningen af løbet var det Norris der alligevel fik SC tilbage, da bilen stoppede ret pludseligt. Det samlede feltet til en dramatisk afslutning. I front kom den dramatiske afslutning ikke. Hamilton var langsommere end Russell. De havde ellers fået besked fra pitten om, at de var frie til at kæmpe. Sainz tog en god 3. plads efter at passeret Perez. På de sidste omgange kom der flere forspørgsler fra Leclerc, der gerne ville bytte plads med Sainz for at få de ekstra point til kampen om VM sølvet. Afvisningen fra teamet var klar nok, men lidt vag. Sølvmedaljer er simpelthen ikke vigtige nok til at bedre andre om at ofre en podieplads.

Alonso tog en fornem 5. plads, flere gode overhalinger - blandt andet også på Perez. Det betændte forhold mellem ham og Ocon blev udstillet da de nærmede sig slutningen af anden SC periode, hvor teamet forklarede Ocon at Alonso havde friskere dæk og han ikke skulle kæmpe med ham. Ocon, der var den forreste af de tog svarede vævende, at han ville tage kampen med Vette, der foran ham. Fra pitten blev det understreget at han måtte gøre som han ville, men ikke slås med Alonso. De kom dog begge ret nemt forbi Vettel, hvorefter Alonso fik lagt de to Red Bull racere mellem ham selv og Ocon.

Perez havde længe befundet sig på 3. pladsen, men blev fanget af den anden SC periode og kørte på langsomme medium dæk. Verstappen havde tilbragt hele løbet langt nede i feltet, for en gangs skyld ude af stand til at gøre ret meget efter sammenstødet med Hamilton og efterfølgende straf. Men SC bragte ham tættere på fronten og da Perez sejlede baglæns på de dårlige dæk, fik han at vide fra teamet, at han skulle gå efter Leclerc. Altså, måtte han forbi Perez. Mexicaneren på sine slatne dæk gav god plads til teamkammeraten, med meldingen om, at hvis der ikke var nogle biler mellem dem, ville han få pladsen tilbage. Men det fik han ikke. Mens teamet flere gange påtalte det over for Verstappen, var der kun et enkelt svar. Det skulle de ikke spørge ham om, og de vidste godt hvorfor. Perez var ikke imponeret, snarere rasene. Havde jeg været teamchef ville jeg nok have degraderet min verdensmester til fredagskører næste sæson. Sådan taler man ikke til sin chef! Slet ikke i radioen. Men modenhed har aldrig været Verstappens stærke side.

Men nr. 6 og 7 blev de, mens Ocon blev nr. 8. Bottas fik to point for en 9. plads efter et godt løb, mens Stroll fik endnu et ufortjent point med en 10. plads. Næste år skal han dele team med Alonso, der jo ikke er kendt for sin store tålmodighed. Hvordan han vil reagere på, at få den lidet talentfulde canadier som makker, skal nok blive spændende.

Der er et løb tilbage. Om en uge i Abu Dhabi, et løb der starter klokken 14, således det bør være overstået når VM i fodbold går i gang kl. 17. I kampen om 2. pladsen er der 0 point mellem Leclerc og Perez.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Interlagos
  • 13/11/22 - Interlagos - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport