Super GT Danmark   30/04/23

Nymark tilfreds trods alt
Super GT DanmarkÅrets første afdeling af Super GT Danmark blev i denne weekend afviklet på Padborg Park og det blev en lidt blandet fornøjelse for Frederik Nymark og Nymark Racing. Slutresultatet skulle dog blive fornuftigt alt taget i betragtning.

Allerede under kvalifikationen viste Frederik at han og teamet havde tempoet. Efter endt kvalifikation var Frederik nummer to og skulle derfor starte nummer syv til det første løb.


Det var en god kvalifikation for Frederik Nymark.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sæsonens første løb startede godt for Frederik og på de femten minutter som et løb varer, fik han kæmpet sig frem som nummer fire i det hårde felt.

Til weekendens andet løb starter Frederik som nummer fem med mulighed for igen at kunne køre sig frem i feltet. Det skulle dog vise sig, at det ikke ville blive så nemt. Kort efter starten bliver Frederik påkørt af en konkurrent og snurret rundt.

Det betød at Frederik røg helt bagerst i feltet og igen skulle til at kæmpe sig frem. Trods et hurtigt tempo nåede han kun frem som nummer fjorten. Det var ikke optimalt for startplaceringen i sidste løb, men Frederik havde en god fornemmelse af bilen.


Frederik Nymark var tilfreds trods alt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Finaleløbet skulle Frederik starte fra en plads som nummer syv. Som altid i klassen er der kamp om pladserne og der blev kæmpet hårdt og tæt. Nogle omgange før løbets slutning lå Frederik rimelig sikker anden plads, dog uden at kunne nå første pladsen.

Teamets anden mand i Super GT klassen, Jacob Mathiassen, fik sin debut med en kvalifikationsplads som nummer elleve. I første løb måtte Jacob udgå med en teknisk defekt. Men i løbet af søndagen fik Jacob skudt sig godt ind på serien og efter en syvendeplads i andet løb kunne han slutte finaleløbet af med et par frække overhalinger og resultatet blev en flot sjetteplads.


Jakob Mathiassen fik nogle gode resultater til sidst.
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Hegelund som er debutant i Super 2L klassen, fik også vist flaget. Med en kvalifikation som nummer otte, skulle han starte som nummer et. Efter at have fået en god start blev Peter efter et par omgange påkørt bagfra og hans kofanger ramte hans bagdæk.

Det betød at Peter måtte en tur i pitten og få rettet kofangeren, før han kunne forsætte løbet som bagerste mand. Det gik noget bedre under weekendens sidste to løb, ved andet løb kørte Peter sig frem til en fin placering som nummer otte og til finaleløbet sluttede han på en flot femteplads.


Trods kvaler fik Peter Hegelund kørt et godt finaleløb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Alt i alt har det været en fornuftig og lærerig weekend for både teamet og kørerne, som alle glæder sig til at komme i gang igen, når det går løs på Jyllandsringen i maj måned.

nymarkracing@gmail.com

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Jacob Mathiassen
  • Peter Hegelund
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 30/04/23 - Padborg Park - Super 2L Danmark
  • 30/04/23 - Padborg Park - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport