Formel 4 DK   03/05/23

God sæsonpremiere for Mikkel Gaarde Pedersen
Formula 4 DKI weekenden tog Mikkel Gaarde Pedersen hul på sin 2023-sæson, hvor han på Padborg Park stillede op i første afdeling af Danmarksmesterskabet for Formel 4.

”Det blev en god weekend til Padborg Parks åbningsløb,” siger den 14-årige skoleelev fra Egernsund, ”for jeg vandt både to af de tre løb generelt og blev bedste rookie.”


Det var en god sæsonstart, Mikkel Gaarde Pedersen fik i årets Formel 4-mesterskab

Starten på løbsweekenden var ikke den bedste mulige for Mikkel Gaarde Pedersen. Han endte med at få en straf, inden han havde kørt så meget som en omgang på racerbanen.

”Jeg blev sat fire pladser tilbage i startopstillingen til det første løb, fordi jeg havde glemt at være til førermødet. I karting plejer vi først at skulle til førermøde, efter at vi har kørt den første træning,” siger han. ”Så lærte jeg det.”

Mikkel Gaarde Pedersen satte ellers næstbedste tid i tidtagningen, men den oprindelige andenplads på startgridden blev i stedet forvandlet til en sjetteplads. Men han fik i løbet kørt sig tre pladser frem. Bedre gik det i andet heat, hvor han også skulle starte som nummer seks.

”Jeg havde godt fart i bilen, lavede nogle tætte overhalinger og jeg vandt løbet,” siger teenageren, som sluttede weekenden af med endnu en sejr.

”Jeg startede fra pole position, tog starten og fik et forspring på 4,3 sekunder til de andre, men en safety car gjorde tingene lidt spændende. I genstarten gik min bil desværre i stå, men jeg fik gang i den igen og vandt heatet.”

Næste afdeling af Formel 4-mesterskabet kører Mikkel Gaarde Pedersen om to uger på den svenske tidligere Formel 1-bane, Anderstorp.

Følg Mikkel Gaarde Pedersen på Instagram: @mikkelpedersen55

Mikkel Gaarde Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Padborg Park
  • 30/04/23 - Padborg Park - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk