Den firedobbelte Le Mans-vinder deltager for fjerde sæson i træk i det officielle skandinaviske Porsche-mesterskab, som skydes i gang på svenske Anderstorp den kommende weekend.
(Foto: A1 Work)
Jan Magnussen debuterede som gæstekører i Porsche Carrera Cup Scandinavia i 2020 og har siden da deltaget i hver sæson af den skandinaviske Porsche-serie. 2023 bliver ingen undtagelse, og således er danskeren på startlisten til sæsonpremieren på årets mesterskab, som finder sted på den tidligere svenske Formel 1-bane Anderstorp den kommende weekend. Her stiller Magnussen igen op for det svenske team Mtech Competition og Porsche Experience Racing.
(Foto: A1 Work)
– Stor tak til Porsche Sverige for at invitere mig med i serien igen! Fedt at være tilbage. Selvom jeg kun har mulighed for at deltage i udvalgte afdelinger i år, så nyder jeg samarbejdet med teamet og frem for alt det meget høje sportslige niveau, som præger Carrera Cup Scandinavia. Det ser ud til at blive et ekstra hårdt felt i år, så der skal kæmpes ekstra meget for de gode resultater. 992-udgaven af GT3 Cup-raceren er en fed racerbil, og vi har haft en lovende forberedelse. Jeg glæder mig til at komme i gang og krydser fingre for en god sæsonstart, lyder det fra Jan Magnussen.
(Foto: A1 Work)
Første afdeling af 2023-udgaven af Porsche Carrera Cup Scandinavia på Anderstorp skydes i gang med træning og kvalifikation fredag den 12. maj, mens weekendens to sprintløb afvikles lørdag den 13. maj. Begge løb transmitteres live på Viaplay.
(Foto: A1 Work)
PORSCHE CARRERA CUP SCANDINAVIA
TIDSPLAN – ANDERSTORP
Fredag d. 12. maj
09.40 – Practice #1 (30 min)
12.10 – Practice #2 (30 min)
16.20 – Qualifying #1 (15 min)
16.40 – Qualifying #2 (15 min)
Lørdag d. 13. maj
11.15 – RACE #1 (20 min)
14.50 – RACE #2 (30 min) Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Jan MagnussenAnderstorp13/05/23 - Anderstorp - Porsche Sprint Challenge Scandinavia |