Åbningsløbet på Jyllandsringen gik stort set efter planen. Kevin Verner og Autoforum Racing Team Silkeborg gik efter maksimum point til mesterskabet og det blev en god weekend for hele teamet.
Efter en andenbedste tid i kvalifikationen startede Kevin som nummer atten i første løb om lørdagen. Det blev en hård kamp op gennem feltet. Kevin fik lidt hjælp af fra noget tumult fremme i feltet kort efter start. Han holdt hovedet koldt og kæmpede sig frem til en flot andenplads.
(Foto: Motorsporten.dk)
Andet og tredje løb blev kørt om søndagen. Kevin skulle starte begge løb fra pole, så det så ud til at blive en nem opgave. Det blev det ikke, for Kevin har en fætter som også kører stærkt i en Legend Car, så de to havde nogle gode og hårde kampe i begge løb.
(Foto: Motorsporten.dk)
Kevin vandt dog begge løb og udbyggede sin føring i mesterskabet. Der er mange løb endnu, i denne sæson så alt kan ske. Derfor er hver løbsweekend vigtig resten af året.
(Foto: Motorsporten.dk)
I weekenden havde ARTS og Kevin besøg af familie og sponsorer, så det var fint at kunne vise gode resultater.
(Foto: Motorsporten.dk)
“Vi havde TopTeam på besøg i weekenden, så det fedt at kunne levere et godt resultat for dem når de ser løbet på banen” fortalte Kevin efter finalen.
Kevin fik udbygget sin føring i mesterskabet, men der er stadig en lang sæson tilbage så teamet vil tage en løbsweekend ad gangen og være fokuseret hver gang.
Steen Selch
Læs mere om: Kevin VernerAutoforum Racing Team SilkeborgJyllandsringen21/05/23 - Jyllandsringen - Legends Car Cup |