Rally Sprint   19/07/23

Ib Kragh vender tilbage til Gammelrand
Efter mange års fravær – 16 år for at være helt præcis – vender Ib Kragh tilbage til et af dansk rallysports klassiske arrangementer, når han på lørdag deltager i den 36. udgave af KOMO Rallysprint i NCC Roads store grusgrav i Gammelrand, øst for Kalundborg.

”Sidste jeg var der, var i 2007, hvor jeg vandt med min Renault Clio,” husker Ib Kragh. ”Jeg tror, at jeg første gang var med i 1983, hvor vi kørte på havnen i Kalundborg, og i de efterfølgende år var jeg næsten med hver gang. Jeg har ikke styr på, hvor mange starter jeg har haft ved rallysprintet i Gammelrand, men det må mindst være 20 gange.”

”Den lokale klub arbejder på atter at få skabt det store rallysprint på Sjælland, som løbet var i 80erne og 90erne. De har spurgt mig, om jeg ville deltage, og i år passer det ind i mit program.”

Ib Kragh ankommer til KOMO Rallysprint med succes i bagagen. Ikke blot tog han sit andet Danmarksmesterskab i træk i disciplinen rallysprint ved Skoda Ejby Rally Aalborg – han vandt også DM-løbet generelt.

”Siden da har vi haft min Hyundai skilt ad, så jeg tager løbet som en slags funktionstest, inden det efter sommerferien går løs med au2parts Rally Jylland og EC Sikring Juelsminde Sprint,” siger Ib Kragh.

Det bliver Bo Mølgaard, som sætter sig ind i codriversædet, mens den faste navigatør fra DM-løbene – Karsten Isaksen – fokuserer på at bruge værktøjet.

”Det er rart at have et så godt mandskab omkring sig, så flere kan påtage sig de forskellige opgaver,” slutter Ib Kragh.

IK Motorsport


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Gammelrand

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto