Rallycross - DM   28/08/23

Linnemann-kørerne høstede rallycrosspokaler
Rallycrosskørerne fra Linnemann Promotion viste storform i weekendens afdeling af Danmarksmesterskabet på Korskrobanen ved Esbjerg, hvor årets anden 1-2-finalesejr i den konkurrenceprægede 0-1600 klasse kom i hus.


(Foto: E-G Automotive Photography)

Kenneth Jensen var allerede i de indledende heats helt i top og satte hurtigste tid ad flere omgange, inden han i finaleheatet kunne tage en flot sejr fra pole position.


(Foto: E-G Automotive Photography)

Næsten mere imponerende Mads Larsen, der var virkelig godt kørende på den vestjyske bane. Med hurtigste tid i første indledende heat viste han, at denne weekend kunne blive rigtig udbytterig. Fra tredje startplacering i finaleheatet lykkedes det den 15-årige at tage en flot andenplads bag Kenneth Jensen.


(Foto: E-G Automotive Photography)

For Majbritt Linnemann blev weekenden til gengæld kort. Med en friskbygget motor monteret i hendes Peugeot 208 var der lagt op til revanche efter sidste løbsweekends skuffelse, men allerede efter træningen betød en fejl på gearkassen, at Majbritts weekend sluttede før den rigtigt var begyndt.


(Foto: E-G Automotive Photography)

Når ambitionerne er høje står skuffelserne i kø. Det måtte også teamets norske kører, Emilie Haukeland, sande. Den 19-årige nordmand viste god fart og udvikling gennem hele weekenden, og med en femteplads i finalen er indsatsen mere end godkendt - også selvom hun selv havde håbet på lidt mere. Teamchefen er derimod vældigt tilfreds:


(Foto: E-G Automotive Photography)

- Jeg er imponeret over indsatsen og resultaterne i denne weekend - 0-1600-kørerne giver den virkelig gas, så det glæder mig at vi har tre kørere i toppen af feltet. Det er ærgerligt at Majbritts udfordringer fortsætter, for hun har bestemt også farten til at være med i den sjove ende af feltet, siger Ulrik Linnemann.

Fuld fart i crosskart

Næste generation af hurtige Linnemann-kørere var også i aktion i weekenden. Victoria Linnemann tog hele to heatsejre på sin vej til finaleheatet i Crosskart Mini, hvor hun med en andenplads sikrede endnu en pokal til det nordjyske team.


(Foto: E-G Automotive Photography)

Hedda Hosås, den norske rallycrosskører, som i fjor gik fra dansk rallycross til professionel Extreme E-kører, var i weekenden tilbage hos Linnemann Promotion, hvor hun deltog i Crosskart Extreme-klassen for at få ekstra køretræning inden sæsonen i den elektriske topklasse genoptages om få uger.


(Foto: E-G Automotive Photography)

Sidste afdeling af Danmarksmesterskabet i Rallycross køres den 23-24. september på Nysumbanen.

Linnemann Promotion Foto: E-G Automotive Photography

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Majbritt Linnemann
  • Ulrik Linnemann
  • Victoria Linnemann
  • Linnemann Motorsport
  • Korskroen
  • 27/08/23 - Korskroen - Rallycross - DM - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk