Fjerde runde af Danish Endurance Championship giver deltagerne udfordringer
I weekenden skal årets fjerde runde af Danish Endurance Championship afvikles. Det finder sted på Ring Djursland, som den danske langdistanceserie besøgte lige før sommerferien. Dengang var det Ronnie Bremer, Hvidovre, som i sin sorte KTM GT2 kom først over målstregen i de to løb, og han er også favorit til sejren i weekendens to løb, som køres henholdsvis lørdag og søndag.
Der er lagt op til kamp mellem østrigske KTM'er og tyske Porscher på Ring Djursland. (Foto: Henning Smed Madsen)
I topdivisionen får Ronnie Bremer modstand fra Walther Trabjerg/Mikkel O. Pedersen, Tørring/Struer, som jagter revanche efter deres uheld ved forrige runde af Danish Endurance Championship på FDM Jyllandsringen. Da klassen sidste gang gæstede Ring Djursland, sluttede Porsche-duoen blot en omgang efter Ronnie Bremer.
Feltet på Ring Djursland byder på dels nye, dels kendte mandskaber, som får deres første starter i denne sæson.
Peter Henriksen, Viby Sj, er normalt deltager i Grand Prix Tours Super 2L-klassen, men bruger sin franske Mitjet-racer til at stille op i Danish Endurance Championship. En Mitjet-racer anvender veteranen Jes Hedegaard Andersen, Vallensbæk, også. Det er dog den hurtigere Super GT-model med V6-motor, som han deler med en af sidste års topkørere fra Super 2L-serien, Daniel Träger, Roskilde.
Jan Lylloff, Smørum, har fundet den Peugeot Spider frem, som han senest anvendte i Danish Endurance Championship i 2020. Denne gang starter han sammen med datteren Laura, som har erfaring fra Formel 4- og Legend-klasserne.
Danish Endurance Championship Padborg Park I/S
Morten Alstrup Læs mere om: Ring Djursland03/09/23 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship |