TCR Denmark   02/10/23

Jan Magnussen udfordret i årets sidste løb
TCR DenmarkDet lykkedes ikke for Jan Magnussen at sikre sig finalesejren i sidste afdeling af TCR Denmark, hvor Cupra-køreren måtte udgå fra andet heat efter en påkørsel.


(Foto: Stump Photo)

Det blev desværre ikke til en ønskede sæsonafslutning for Jan Magnussen, som søndag sluttede årets sidste løb på FDM Jyllandsringen på en sjetteplads. Den tredobbelte DM-vinder begyndte ellers stærkt med en andenplads i weekendens første heat, før han blev påkørt i andet heat og måtte lade sig udgå fra løbet.


(Foto: Stump Photo)

Mekanikercrewet fra Auto Lounge Racing fik imidlertid gjort den skadede Cupra Leon Competición klar til starten på finaleheatet, hvor Magnussen startede fra en ottendeplads og sluttede sekser.


(Foto: Stump Photo)

– Det var naturligvis ikke lige dén weekend, vi havde håbet på. Vi kæmpede en del med farten under forberedelserne, men kørte en stærk kvalifikation, og i første heat kørte jeg en god andenplads hjem. Jeg fik en stærk start på andet heat, men på vej gennem trafikken får jeg et hug at en anden bil og ender i gruset med et bøjet styretøj, hvilket betyder, at jeg må starte langt nede i finalen. Her er farten stadig god, men der er bare for langt op, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Stump Photo)

– Ærgerlig afslutning på sæsonen. Allerede inden weekenden vidste jeg godt, at der skulle et mirakel til for at tage mesterskabet, men der var jo stadig en finalesejr at kæmpe for. Det lykkedes ikke. Men det ændrer ikke på, at vi har haft nogle fede ræs og sikret nogle stærke resultater i år. Kæmpe tak til hele holdet bag Auto Lounge Racing, til Cupra Danmark og til alle vores andre sponsorer, Bauhaus Danmark, Outrup Vinduer og Døre, JN Meat International, Sashi Esport og HC Container. Jeg håber på, at vi kan vende tilbage og gøre et nyt forsøg.


(Foto: Stump Photo)

Racersæsonen anno 2023 er dog ikke slut for Jan Magnussen. Om lidt over to uger uger rejser danskeren nemlig til den portugisiske Formel 1-bane Portimao, hvor han sammen med danske GMB Motorsport stiller op til sæsonfinalen i Michelin Le Mans Cup i weekenden den 21.-22. oktober.


(Foto: Stump Photo)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Auto Lounge Racing
  • Jyllandsringen
  • 01/10/23 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto