Diverse   07/11/23

DASU Elitenyt
- Michelle Gatting skriver historie i FIA WEC
- Sebastian Øgaard kører med om Eurocup-3-mesterskab


(Foto: Iron Dames)

Siden sidst

Historisk sejr til Michelle Gatting i FIA WEC

Michelle Gatting skrev i weekenden historie, da hun, sammen med sine to medkørere fra Iron Dames-teamet, Sarah Bovy og Rahel Frey, vandt 8 Hours of Bahrain i FIA World Endurance Championship i LMGTE AM-klassen. Det er første gang nogensinde, at en bil kun bestående af kvindelige racerkørere vinder et FIA WEC-løb.

Iron Dames-bilen startede det otte timers løb stærkt ud fra pole position og kørte et sikkert løb, hvor Michelle Gatting tog det sidste stint og dermed kørte bilen over målstregen som vinder af løbet i LMGTE AM-klassen.

Michelle Gatting slutter på en andenplads i LMGTE AM-mesterskabet.

GTE-bilerne har i år haft deres sidste sæson og bliver fra næste år erstattet med GT3-biler.



(Foto: Ferrari Media)

Siden sidst

Nicklas Nielsen slutter FIA WEC som 3'er

Ferrari-frabrikskøreren, Nicklas Nielsen, kørte i weekenden finaleløbet, 8 Hours of Bahrain, i FIA World Endurance Championship.

Nicklas Nielsen sluttede sæsonens afsluttende WEC-løb positivt med en podieplacering som nr. 3 for teamet, Ferrari AF Corse.

I mesterskabet slutter Nicklas Nielsen ligeledes som nr. 3 i Hypercar-klassen.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Nicklas Nielsen


Siden sidst

Oliver Rasmussen og David Heinemeier Hansson kører WEC-tredjeplads hjem

Dansker-duoen, bestående af Oliver Rasmussen og David Heinemeier Hansson, endte sæsonen med et podie. De to danskere kørte en tredjeplads hjem i LMP2-klassen til 8 Hours of Bahrain ved FIA World Endurance Championship-finaleløbet.

Rasmussen og Heinemeier Hansson har denne sæson delt bil med Pietro Fittipaldi for teamet, JOTA Sport, hvor de afslutter sæsonen på en sjetteplads i LMP2-klasssen.


Siden sidst

Tredjeplads til David Walther i WSK-løb

Den unge Tony Kart-fabrikskører, David Walther, kørte i weekenden sidste afdeling af kartingserien, WSK Euro Series.

Walther startede nr. 8 i finalen og kørte sig op til en tredjeplads. Derudover havde danskeren også hurtigste omgangstid i finalen og slutter på en femteplads i mesterskabet.



(Foto: Fotocar13)

Det sker

Finaleweekend i Barcelona for Eurocup-3 og F4 Spanish Championship

Den kommende weekend køres finaleløbene i de to formelserier Eurocup-3 og F4 Spanish Championship. Dette sker i Spanien på Circuit de Barcelona-Catalunya.

I Eurocup-3-mesterkabet kører Sebastian Øgaard og Sebastian Gravlund med – begge for MP Motorsport.

Pointmæssigt ligger det tæt blandt kørerne i toppen, hvor Øgaard ligger 3’er i mesterskabet med 15 point op til den mesterskabsførende Esteban Masson.

I rookie-mesterskabet kører Gravlund med om tredjepladsen, hvor han har 12 point op til Miron Pingasov på tredjepladsen.

Noah Strømsted og Theodor Jensen kører med i den spanske Formel 4-serie.

Jensen kører for teamet, Saintéloc Racing, og Strømsted kører for teamet, Campos Racing.

De to formelserier køres d. 11. - 12. november og kan begge dage ses live på YouTube.

Eurocup-3 YouTube-kanal.

F4 Spanish Championship YouTube-kanal.

DASU


Læs mere om:
  • David Heinemeier Hansson
  • David Walther
  • Michelle Gatting
  • Nicklas Nielsen
  • Noah Strømsted
  • Oliver Rasmussen
  • Sebastian Gravlund
  • Sebastian Øgaard
  • Theodor Jensen
  • Circuit de Catalunya
  • Sakhir
  • 04/11/23 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM
  • 12/11/23 - Circuit de Catalunya - Eurocup-3

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport