Lamborghini Super Trofeo   20/11/23

Dansk triumf i Italien: Frederik Schandorff vandt Super Trofeo-verdensfinalen
Stærkt comeback for Frederik Schandorff, Alex Au og resten af Target Racing, som vandt begge løb i verdensfinalerne og sikrede det ultimative Lamborghini Super Trofeo-trofæ på Vallelunga.


(Foto: Lamborghini Media)

En udfordrende Lamborghini Super Trofeo-sæson endte søndag eftermiddag magisk for Frederik Schandorff, som sammen med Hongkong-køreren Alex Au og Target Racing lykkedes med at vinde begge løb i verdensfinalen og dermed sikrede det ultimative Super Trofeo-trofæ.


(Foto: Lamborghini Media)

Lamborghini Super Trofeo World Finals markerer traditionelt sæsonafslutningen på mærkeserien og samler teams og kørere fra alle Super Trofeo-mesterskaber i Europa, USA og Asien i ét kæmpe opgør. Tæt på 100 biler stillede op til dette års verdensfinaler – det 10. event i seriens historie – som var fordelt på fire klasser, der hver skulle gennemføre to 50 minuttersløb med kørerskifte.


(Foto: Lamborghini Media)

– Det var lige dét, vi drømte om! En motordefekt sendte os ud af kampen om Pro/Am-mesterskabet i årets næstsidste afdeling, så vi satte i stedet alt ind for at sikre os VM-titlen. Vi vidste, at vi havde farten til at kæmpe med, og en pole position til det ene løb gjorde os kun endnu mere optimistiske. Men man ved aldrig, hvad der kan ske i dén her serie. Konkurrencen er benhård, og man er oppe imod nogle enormt dygtige kørere og teams. Derfor er vi kun endnu mere stolte over at vinde begge løb og dermed sætte en tyk streg under vores performance. Kæmpe tak til min teamkammerat, Alex (Au, red.), og til hele holdet bag Target Racing, lyder det fra Frederik Schandorff.


(Foto: Lamborghini Media)

Det er anden gang i karrieren, at Frederik Schandorff vinder en VM-titel i Lamborghini Super Trofeo-serien. Den 26-årige dansker sikrede sig nemlig Pro-titlen i 2019.


Dansk triumf i Italien: Frederik Schandorff vandt Super Trofeo-verdensfinalen
(Foto: Lamborghini Media)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Frederik Schandorff
  • Vallelunga
  • 19/11/23 - Vallelunga - Lamborghini Super Trofeo

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport