GT4 European Series   05/04/24

GT4 European Series: Oskar Kristensen klar til sæsonpremiere i Frankrig
Det 18-årige racertalent stepper op til den hurtigste klasse i årets udgave af det europæiske GT4-mesterskab, hvor han igen skal kæmpe for Porsche-teamet Allied-Racing.


(Foto: SRO)

Det handler om det generelle mesterskab, når Oskar Kristensen stiller op til årets første afdeling af GT4 European Series den kommende weekend på franske Circuit de Paul Ricard. Det 17-årige racertalent, som sidste år debuterede i det europæiske GT4-mesterskab, avancerer i denne sæson fra Pro-Am- til Silver-kategorien, som er den hurtigste klasse i det 50 biler store felt.


(Foto: Allied-Racing)

– Endelig er vi i gang! Det har været en lang vinterpause, men vi har kørt nogle rigtig gode testsessions før sæsonstarten og forberedt os i både Barcelona, på Paul Ricard og på Misano, og jeg har fået farten i kroppen og føler mig klar til at fortsætte min udvikling fra sidste år. Vi har arbejdet intenst med setuppet på vores Porsche 718 Cayman GT4 RS og optimeret på vores pace, og sideløbende har jeg naturligvis brugt en masse tid i simulatoren hen over vinteren. Jeg føler, at vi er rigtig godt forberedt hele vejen rundt og glæder mig til at komme i gang, lyder det fra Oskar Kristensen.


(Foto: Allied-Racing)

Udover at skulle kæmpe om det generelle mesterskab i GT4 European Series har Oskar Kristensen også fået til opgave at coache sin nye teamkammerat, polske Maksymilian Angeland, som kommer direkte fra karting – akkurat som Kristensen gjorde sidste år.

2024-udgaven af GT4 European Series afvikles over syv afdelinger, som hver består af to 60-minuttersløb med køreskifte. Sæsonåbneren skydes i gang på Circuit de Paul Ricard den kommende weekend, hvor første ræs flages grønt lørdag klokken 16.40, mens andet ræs afvikles søndag klokken 11.20. Alle seriens løb transmitteres live på YouTube.


(Foto: SRO)

GT4 European Series - Tidsplan - Paul Ricard

Friday 5 April
13.20 – Practice (60 min)
17.20 – Pre-Qualifying (60 min)

Saturday 6 April
11.10 – Qualifying (50 min)
16.40 – RACE 1 (60 min)

Sunday 7 April
11.20 – RACE 2 (60 min)

WATCH RACE LIVE

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Oskar Kristensen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk