Legends Car Cup   24/04/24

Eilertsen klar til sønderjysk sæsonstart
Legends Car CupTeam Eilertsen Racing er klar til at starte 2024 sæsonen i Legends Car Cup Danmark.
Åbningsløbet foregår på den sønderjyske Padborg Park, der må anses for hjemmebanen for den populære racerklasse med de små hidsige racerbiler, som gang på gang leverer godt og tæt ræs.

Det er den 3. sæson at teamet fra Espergærde deltager i klassen, som i 2024 skal afvikles over seks tællende afdelinger.

Henrik Eilertsen sluttede firer i Masters klassementet i både 2022 og 2023, så målet for 2024 er sluttede højere oppe i stillingen, og få meget mere sølvtøj med hjem på kaminhylden.

Derfor har Henrik samt chefmekaniker Bjørn Andersen brugt en del timer henover vinteren, for at sikre at bilen er helt i top forud for sæsonstarten. Den fik lidt knubs mod slutningen af forgangene sæson, så der var behov for lidt mekanisk kærlighed.

Udover en testdag på Padborg Park, har teamet også lidt planer om at deltage i den svenske Legend Cup, hvor teamet dog har en dedikeret racer til – simpelthen for at få mere køretræning i biltypen.


(Foto: JJ Media)

Den danske serie køres efter det velkendte format med en træning, en kvalifikation, og så tre heats fordelt ud på lørdagen og søndagen.

I skrivende stund er der 37 biler tilmeldt løbet, hvoraf 9 kørere deltager i Masters mesterskabet, som er for kørere over 40 år. Men alle kørere uanset klasse, er på banen samtidig, og med kvalifikationsreglerne har Henrik Eilertsen startet fra første startrække flere gange, og haft nogle fantastiske dueller uanset om det var med andre Masters kørere, eller nogle af de helt unge, som også er at finde i klassen.

Vejrudsigten melder i øjeblikket om et par dejlige forårsdage både lørdag og søndag, så vi kan kun opfordre folk til at tage turen til Sønderjylland, og se noget fantastisk ræs fra Eilertsen og alle konkurrenterne, foruden de andre klasser på banen.

Skulle man ikke have mulighed for det, kan man følge søndagens aktiviteter på YouTube via dette link: https://www.youtube.com/watch?v=13MlqX_NMQ8

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 09.40
Tidtagning 12.29
Løb 1 16.18

Søndag
Løb 2 10.55
Løb 3 15.55

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Padborg Park
  • 28/04/24 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk