Børge Holm og Jørn Mørup vandt begge danske afdelinger om NM og er solidt i front i kampen for at genvinde DM titlen Årets Nordiske Mesterskab i bilorientering afvikles over 6 afdelinger fordelt med 2 afdelinger i henholdsvis Danmark, Finland og Sverige. I weekenden blev serien indledt med de 2 danske afdelinger.
Fredag aften var det Sydsjællands Automobil Klub der stod som arrangører af Gjønge-Løbet, der blev afviklet på den vestlige del af Møn. Lørdag var det Stevns Motorklub og Motorklubben for Borup og Omegn der stod som arrangører af Møns Bank Løbet der blev afviklet i et terræn omkring Faxe. Ud over de to løb var tællende til Nordisk Mesterskab var de også tællende som henholdsvis 2. og 3. afdeling om DM i bilorientering.
Børge Holm, Thisted (t.h.) og Jørn Mørup, Struer fik perfekt start på årets Nordiske Mesterskab med 2 sejre i de 2 danske afdelinger
De to løb gav en perfekt start på NM-serien for Børge Holm, Thy Motor Sport og Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport. Nordvestjyder gjorde rent bord og kørte med den generelle sejr i begge løb.
Fredag var Børge Holm og Jørn Mørup helt i særklasse i forhold til konkurrenterne. Nordvestjyderne kørte hele ruten fejlfri og det endda i en tid der var bedre end de tætteste konkurrenter. Sidste års DM-sølv vindere Frederikssund mandskabet Leon Spiegelhauer og Jan Johansen havde 6 fejlkørsler som hver blev belønnet med 25 strafpoint og var samtidig 8 minutter langsommere til at gennemføre ruten. Også det mandskab, der tog 3. pladsen, Ikast mandskabet Per Mikkelsen og Jan Søndergaard havde 6 fejlkørsler, men var yderligere 7 minutter efter. Men ret usædvanligt i toppen af et mesterskabsløb, at Holm og Mørup kunne have lavet 6 fejl mere og stadig have vundet løbet.
For Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen blev det til 9 fejl og en placering som nr. 6 i fredagens afdeling.
Lørdagens afdeling ved Faxe blev bl.a. afviklet med 2 etaper i det store kalkbrud ved Faxe. Kampen i toppen blev denne gang mere tæt, men igen var det en kamp mellem sidste års Danske Mestre Børge Holm og Jørn Mørup og DM-sølv vinderne Frederikssund mandskabet Leon Spiegelhauer og Jan Johansen. Igen trak Holm og Mørup det længste strå. Nordvestjyderne blev noteret for 3 fejlkørsler til 75 strafpoint og en samlet forsinkelse på ruten på kun 29 minutter. Da Spiegelhauer og Johansen kun blev noteret for 2 fejl, blev det tiden der var afgørende. Frederikssund mandskabet var 74 minutter forsinket, så i kraft en tid der var 45 minutter bedre, blev forspringet i lørdagens afdeling til 20 strafpoint i Holm og Mørups favør. Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen fik kæmpet sig ind på 3. pladsen i lørdagens afdeling.
Ud over at de to løb var tællende som de to første afdelinger til Nordisk Mesterskab, var begge løb også tællende til årets Danmarks Mesterskab i bilorientering. Med de 2 sejre er Børge Holm og Jørn Mørup nu i spidsen af DM-serien med maksimumpoint efter 3 sejre i 3 afdelinger.
De Nordiske mesterskaber bliver først afgjort til efteråret når de svenske og finske afdelinger bliver afviklet i september.
Resultat, Gjønge Løbet – NM 1 og DM 2
Sydsjællands Automobil Klub – fredag den 26. april 2024.
Første afdeling om Nordisk Mesterskab og 2. afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering. 58 deltagende mandskaber.
Dansk NM-klasse:
Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 50 Strafpoint
Nr. 2 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 208 Strafpoint
Nr. 3 Per Mikkelsen – Jan Søndergaard, Ikast 215 Strafpoint
Udenlandsk NM-klasse:
Nr. 1 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 132 Strafpoint
Nr. 2 Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige 158 Strafpoint
Nr. 3 Rune Nilsson – Andreas Nilsson, Sverige 176 Strafpoint
Resultat, Møns Bank Løbet, NM 2 og DM 3
Stevns Motorklub og Motorklubben for Borup og Omegn – lørdag den 27. april 2024.
Anden afdeling om Nordisk Mesterskab og 3. afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering. 58 deltagende mandskaber.
Dansk NM-klasse:
Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 104 Strafpoint
Nr. 2 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 124 Strafpoint
Nr. 3 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 152 Strafpoint
Udenlandsk NM-klasse:
Nr. 1 Rune Nilsson – Andreas Nilsson, Sverige
Nr. 2 Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige
Nr. 3 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland
Struer & Omegns Motor Sport
|