Nordic 4   04/06/24

Farten er der - så nu skal der kæmpes hårdere!
Nordic 4Det er status efter weekenden på Gelleråsen, hvor Sebastian har været fast placeret blandt de fem bedste kørere i Nordic 4. Ret godt, taget i betragtning, at det er hans blot tredje løbsweekend i en formelbil.

Som femtehurtigst i kvalifikationen var det bare at klø på, og Sebastian gjorde også sit. I finaleheatet var han midt i al balladen, men holdt sig ude af problemer og kørte en flot fjerdeplads hjem. (Førsteplads i Rookie) Men mere vil have mere - for det kunne måske have været en podieplacering.

- Det har været en rigtig fin weekend. Gelleråsen er en super fed racerbane, og jeg følte mig godt tilpas, som man også kan se på omgangstiderne. Men jeg missede et par oplagte chancer for at overhale, og samtidig var jeg ikke helt skarp nok til at få lukket af for de angreb, der kom bagfra, fortæller Sebastian, som dog ikke behøver dunke sig selv i hovedet af dén grund.

Når man kører så hurtigt, at man kæmper mod kørere med flere sæsoners erfaring, må man også forvente at de kan nogle tricks, man ikke selv har lært endnu. Så med ros fra teamet og opbakning til at kæmpe hårdere næste gang, er udgangspunktet bestemt på plads til at tage næste skridt i udviklingen - også tidligere end forventet.

Næste løb for Sebastian og STEP Motorsport bliver den 22-23. juni på Ring Djursland. En bane, som Sebastian kun kender fra simulatoren, og hvor det ikke er muligt at træne før løbsweekenden officielt starter, så det bliver endnu en god udfordring.

BACH RACING


Læs mere om:
  • Sebastian Bach
  • Gelleråsen(Karlskoga)
  • 02/06/24 - Gelleråsen(Karlskoga) - Nordic 4

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto