René Prang vandt 1. & 2. afd. af DM på Ring Djursland i klassen 7D Classic Superbike.
Selv om René Prang efter godt 30 år med roadracing, indstillede sin karriere i 2021, og kan se tilbage på mange oplevelsesrige år, med adskillige mesterskaber i DM og NM/SO, samt et væld af sejre og podiepladser i forskellige løb i ind- og udland, lod han sig alligevel overtale/lokke af Team Schacht Racing til at deltage for teamet i klassen 7D Classic Superbike ved 1. og 2. DM-afdeling på Ring Djursland d. 8. & 9. juni.
(Foto: Kimersfoto.dk)
Veteranen havde ikke siddet på en racer i snart 3 år, og havde derfor ikke på forhånd nogen ide, eller større forventning til hvordan hans racermæssige niveau ville ligge i forhold til konkurrenterne.
(Foto: Kimersfoto.dk)
Det skulle hurtigt vise sig at han ikke havde glemt at køre roadracing. René Prang var hverken rusten eller langsom. Ved begge tidtagninger lørdag som foregik i silende regn, blev det til bedste tid i klassen. Lige sådan gik det i løbet lørdag hvor han blev en sikker vinder.
Det blev endnu bedre søndag hvor tidtagningen blev afviklet i tørvejr. Her var René Prang nærmest flyvende og suveræn etter på den Classic Ducati han havde lånt til lejligheden. Det begyndte igen at regne lige før 2. afdeling skulle køres, men dette lod Prang hånt om, og kørte fra alt og alle. Flere kørere blev overhalet med både en og to omgange, mens andre styrtede på den regn-glatte bane, og kom i mål langt foran konkurrenterne.
René Prang gav efterfølgende udtryk for at han havde haft en god dag, som også var et gensyn mred tidligere konkurrenter. Han udtaler dog at han ikke har ambitioner om deltagelse i resten af serien, men at det ville være nok med denne ene gæsteoptræden. I stedet vil han fortsat bruge en del tid på at støtte sin 15 årige søn Emil Prang, der kører motocross.
Prang Racing
Læs mere om: René PrangRing Djursland09/06/24 - Ring Djursland - Road Racing - DM |