FIA WEC   12/07/24

Nye udfordringer venter Michael Christensen ved weekendens VM løb i Brasilien
World Endurance ChampionshipVM serien for sportsvogne, FIA WEC, kører i weekenden årets femte afdeling på Sao Paulo i Brasilien. Løbet er det første siden Le Mans for det imponerende felt, hvor 19 af de hurtige og flotte hypercars stiller til start sammen med 18 GT3 biler. Porsche fabrikskører Michael Christensen jagter sammen med de to holdkammerater Frederic Makowiecki og Matt Campbell den første sejr i hypercars i Porsche 963 med startnummer 5.

VM for sportsvogne har ikke været afviklet på den 4,3 kilometer korte, snævre og kuperede bane i Brasilien, siden der blev afviklet tre løb i perioden 2012 til 2014. Banen er fortsat en aktiv bane i Formel 1, hvor 40 løb har været afviklet. Men kun få kørere har erfaring fra banen fra enten senest FIA WEC besøgte banen eller fra Formel 1. Men det er første gang hypercar-klassen skal afvikle løb på banen og der er derfor en masse ukendte faktorer forud for weekendens 6 timers løb.


(Foto: Porsche)

"Jeg glæder mig meget til at køre på Sao Paulo. Jeg har aldrig været der før og det er altid spændende med en ny bane" fortæller Michael Christensen. "Selvom andre har kørt der før, så tvivler jeg på, at det kommer til at gøre den helt store forskel, da det er meget længe siden. Og da der ikke er kørt med hypercars på banen før, så er det svært at vide noget om styrkeforholdet på forhånd. Vi forventer er stort dækslid på banen og det har vi ikke haft så meget af i år, så det skal blive spændende at se, hvilke biler der kommer til at kæmpe mest med det.

Kvalifikationen kommer til at være vigtig, da det er en kort, snæver og langsom bane og trafikken i løbet bliver stor, både blandt hypercars men også når vi skal overhale GT bilerne. GT bilerne er stærke i lowspeed sving og dem er der nogle stykker af, så det bliver svært at komme forbi dem der. Men vi har forberedt os godt, med masser af simulatorkørsel og møder og jeg håber vi kan kæmpe med om toppositionerne, men det er som sagt svært at vide.

Vi forventer at særligt Ferrari, Toyota og Cadillac kommer til at være stærke, men det kommer an på, hvem der hurtigt finder et godt setup i de første træninger. Vores bil har desværre endnu ikke haft en problemfri weekend, men det arbejder vi selvfølgelig hen imod hver gang og jeg håber, at vi denne gang kan være med helt fremme til sidst."


Nye udfordringer venter Michael Christensen ved weekendens VM løb i Brasilien.
(Foto: Porsche)

Løbet kan følges live på den officlelle FIA WEC App, TV2 Play (afslutning på TV2 Sport X) eller Eurosport.

Tidsskema for 5. afdeling af FIA WEC, 6H Sao Paulo

Fredag den 12. juli
15.45 - 17.15 Free practice 1
20.15 – 21.45 Free practice 2

Lørdag den 13. juli
15.30 – 16.30 Free practice 3
20.10 – 20.22 Qualifying (Hypercars)
20.30 - 20.40 Hyperpole (Hypercars)

Søndag den 14. juli
12:00 – 12:15 Warmup
16.30 - 22.30 Race 6H Sao Paulo

VM stillingen før 5. afd.
1. Lotterer, Estre, Vanthoor - Porsche 963/Penske #6 99 point
2. Nielsen, Fuoco, Molina - Ferrari 499P #50 90 point
3. Kobayashi, de Vries, Conway - Totota GR010/Toyota #7 82 point
4. Ilott, Stevens - Porsche 963/Jota #12 60 point
5. Christensen, Campbell, Makowiecki - Porsche 963/Penske #5 56 p.

Pointfordeling i FIA WEC
I kvalifikation gives point til Pole Position: 1
Ved 6 timers løb gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1
Ved 8-10 timers løb (+1.812 km.) gives point til top ti: 38-27-23-18-15-12-9-6-3-2
Ved 24 timers Le Mans gives point til top ti: 50-36-30-24-20-16-12-8-4-2

Antal dæk til rådighed
Ved 6 timers løb: 18 dæk
Ved 8-10 timers løb: 26 dæk
Ved 24 timers Le Mans: 32 dæk

Løbskalender 2024
5: 14. juli, Brasilien, 6 Hours of Sao Paulo
6: 1. september, USA, COTA
7: 15. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 2. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Interlagos
  • 14/07/24 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport