I weekenden kørte vi fjerde afdeling af DM i Juelsminde, Danmarks svar på Monaco. Med en prøve på 36 km, serviceplads lige op af havet, et helt fantastisk vejr og en afsluttende dukkert i det kolde hav havde vi en rigtig god weekend i Juelsminde.
BMW’en i fuld flor. (Foto: Allan Post)
Fredag morgen tog Kim og Emilie til Juelsminde og kørte noter hvorefter det fantastiske team fulgte lige efter. Vi lagde hurtigt mærke til at vi skulle køre en prøve på ikke mindst 36 km. Det er første gang Kim i sin 35-årige lange rallykarriere kørte så lang en prøve. ”Jeg har altid været glad for lange prøver så det var virkelig fedt, og selvom jeg er en gammel mand, var det en super god fornemmelse at kunne holde dampen oppe fra start til mål, selv med en køretid på knap en halv time på prøven, så alle timerne i fitness og på cyklen kommer en virkelig til gode her” siger Kim.
Efter at have kørt noter på alle prøverne, var hverken Kim eller Emilie i tvivl om at den lange prøve ville blive hård for både første og anden køre, men begge enige i af det bliver en af de fedeste
prøver de begge nogensinde har kørt og det blev det!
Der var et grus stykke på omkring 4 km som gik meget op og ned, ”Jeg har aldrig oplevet noget
lignende som dette stykke på grus, bagenden på BMW’en gled fra side til side på en smal grusvej og der var en enkel bakke hvor det virkelige bare gik ned af, der skulle jeg ikke kigge op” siger Emilie.
Udover denne fede prøve var der en byprøve, en anden rundbane og to gennemgående, alle sammen megafede prøver.
Vi sluttede dagen af på en femte plads i det generelle og vinder af vores klasse. Sammenlagt ligger vi nummer to med kun et point foran Casper Venning. Det betyder at de næste to afdelinger af DM er monstervigtige, det hele skal spille for Kim, Emilie, rallybilen, generelt hele teamet, efter DM i Herning var Kim ikke helt tilfreds med speeden i de hurtige sving, så med lidt selv indsigt og en anden sporing på bagenden var farten der denne gang og vi er begge stolte af at vi ligger oppe i top tre i vores ’gamle’ bil.
”At en gammel mand i en gammel bil med en nybegynder som codriver kan blande sig med de nye biler, er virkelig vildt gjort” siger vores ene servicemand, Kenneth.
Selvom BMW’en ikke er glad for grus ser det stadig fedt ud. (Foto: Jokum Tord Larsen)
Efter en varm dag med sved på panden, var det eneste Kim havde lyst til et bad. Og dermed
hoppede han så elegant som han er i havet med en masse tilskuere ”jeg er lige kommet hjem fra
Mallorca og temperaturen på vandet var godt nok noget andet” fortæller Kim. En ting Kim er god til er at give alle andre et smil på læben og dette formåede han igen.
Juelsminde Rally bød ikke kun på nogle fede prøver, men generelt et helt igennem gennemført rally med alt hvad det indebære. Der var styr på det hele lige fra A-Å og vi hos Boisen Motorsport tager hatten af for Ib Kragh og Jeanette Kvick som har gennemført dette begge med fuldtidsarbejde ved siden af.
Boisen Motorsport
Emilie Boisen
Læs mere om: Emilie BoisenKim BoisenJuelsminde17/08/24 - Juelsminde - Dansk Super Rally - DM |