TCR Denmark   11/09/24

Hvem er bedst når mørket falder på?
TCR DenmarkNight Race på Padborg Park er blevet et af højdepunkterne på løbskalenderen i TCR Denmark. Den sønderjyske bane byder på anderledes udfordringer, når finaleheatet køres efter solen er gået ned.


(Foto: TCR Denmark)

De seneste to år har Kasper H. Jensen været den kører, som har taget det bedste resultat med hjem fra aftenløbet. Ikke desto mindre ser det ud til, at situationen kan ændre sig i dette års udgave, for Mike Halder er utroligt godt kørende i TPR Motorsport’s Honda Civic.

Ved Grand Prix Danmark sikrede tyskeren sig føringen i mesterskabet, og med 16 point mellem Halder og Jensen, skal den firedobbelte mester til at arbejde for sagen, hvis han skal have en realistisk chance for at blive femdobbelt mester sidst på måneden.

Michael Markussen havde høje forhåbninger til Ring Djursland, hvor han i lørdagens træninger og tidtagning var med i den helt skarpe ende af feltet. Selvom aflysningen af løbet betød, at Markussen og Cupraen måtte blive holdende i pitten, forventer koldingenseren, at teamet nu endelig har fundet de vises sten og at den nye Cupra Leon kommer til at være med i toppen på Padborg Park.


(Foto: TCR Denmark)

Det bliver den nødt til at være, hvis ikke Gustav Birch skal have tredjepladsen i mesterskabet forærende. Med hans og Kasper H. Jensens teamkammerat i Mascot Motorsport, Malte Ebdrups ude af spillet efter det voldsomme uheld på Ring Djursland, er det sandsynligt at Birch overtager tredjepladsen i mesterskabet efter Night Race - hvis ikke Markussen får et brag af en weekend.

Flere svenskere har også meldt sig på banen til resten af sæsonen. Anton Bergström, som allerede har to sæsoner i TCR Denmark i rygsækken, er tilbage i feltet i en Hyundai i30N TCR ved siden af Lars Højris hos Insight Racing, og Jonathan Engström fuldender trioen hos TPR Motorsport i den Honda Civic, som Dennis Lind kørte ved Grand Prix Danmark. Det bliver interessant at se hvordan de to unge svenskere kommer til at blande sig i feltet.

Husk at du kan se lørdagens tre løb live på DR2. Race 1 vises fra klokken 13.30, mens Race 2 og 3 sendes klokken 18.55 på DR2 samt på DRTV.

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 14/09/24 - Padborg Park - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport