SuperCup   16/09/24

To gange hattrick i Hankook SuperCup
Der var intet mindre end to gange Hattrick på paletten, da Hankook SuperCup kørte den 4. afdeling i 2024 mesterskabet på Padborg Park.

Tino Vang Jørgensen kom til weekenden som mesterskabsførende i det generelle mesterskab, mens Claus Møller Jensen var førende i Hankook SuperCup 200. Jørn Støvring kom til weekenden som etter i Oldboysmesterskabet. Men med tre heats denne weekend, var der mulighed for at der kunne ske forskydninger i alle tre mesteskaber.


Mathias Dall (112) var hjemme på de danske baner igen, og leverede godt og tæt ræs med Tino Vang Jørgensen (22) og Claus Møller Jensen (245) i alle tre heats
(Foto: JJ Media)

Da det var Night Race eventen, startede løbsweekenden allerede fredag formiddag, hvor der skulle køres tidtagning.

Jacob Sevel Andersen var hurtigste mand, og efter lidt knas med det elektroniske gearskifte i den første halvdel af de 20 minutters kørsel, fik Tino Vang Jørgensen sat den næsthurtigste tid, og med Mathias Dall som tredjehurtigste kører.


Jan Vestergaard kom til Padborg Park med blot 7 officielle omgange i Peugeot 307’eren – og det var over 2 år siden. Så han nød enhver omgang, at han fik i den, selvom weekenden sluttede lidt før tid.
(Foto: JJ Media)

Senere på fredagen skulle weekendens første af tre løb køres. Jacob Sevel stak hurtigt af sted, og herefter fik konkurrenterne blot lov til at se hans bagkofanger. Tino Vang Jørgensen forsvarede andenpladsen fra start til slut, selvom han skiftevis var presset af Mathias Dall og Claus Møller Jensen. Dall fik dog udbremset sig selv, og måtte køre en langsom tur gennem pitten, og det gjorde at Claus Møller sluttede 3’er og Dall 4’er.

Det blev dog til sejr i Hankook SuperCup 200 for Claus Møller Jensen, foran sæsondebutant Jan Vestergaard og klassedebutant Thomas Sloth Nielsen.

Blandt Oldboyskørerne vandt Jan Vestergaard, foran Thomas Sloth Nielsen, og med Jørn Støvring på P3.


Jacob Sevel Andersen og den skriggule Honda er bare en lynhurtig kombination, og har vundet 5 ud af 5 heats, som han er blevet klassificeret i, her i 2024 sæsonen
(Foto: JJ Media)

Til heat 2 blev der byttet rundt på kørerne, så Jørn Støvring startede fra Pole, foran Thomas Sloth Nielsen og Jan Vestergaard. Det blev der hurtigt vendt rundt på, da de røde lamper slukkede, da Jacob Sevel Andersen skød frem i den mere kraftfulde – men dog stadig neddroslede Honda Civic TCR, og var etter allerede inden den første omgang var gået. Tino Vang Jørgensen kørte endnu en sikker andenplads hjem, mens Mathias Dall fik styr på nedbremsningerne, og kunne slutte treer.

Denne gang var det Claus Møller Jensen, som fik udbremset sig selv – selvom han var langt nede i feltet, lykkedes det ham at kæmpe sig frem, så han vandt blandt Hankook SuperCup 200 kørerne, foran Jan Vestergaard og Thomas Sloth Nielsen.

Det blev igen Vestergaard, Sloth Nielsen og Støvring som sluttede i top 3 blandt Oldboyskørerne. Desværre måtte Vestergaard trække sig fra det sidste løb, da der var hul på køleren, og teamet ikke havde en reserve med til banen, og ej heller kunne fremskaffe den specialbyggede udgave mellem heat 2 og 3.


Jørn Støvring (007) har føringen i Oldboysmesterskabet i behold, og kan sikre sig 2024 titlen allerede ved den næste afdeling, i næste uge
(Foto: JJ Media)

Mens heat 1 og 2 havde været forholdsvis rolige, var der virkelig smæk for skillingen ved starten af heat 3. Lars Christensen startede fra Pole Position, men fik en halvskidt start, mens Claus Møller Jensen skød i front. I det første sving, fik Thomas Sloth Nielsen udbremset sig selv, og var lige ved at sende Christensen samt Tino Vang Jørgensen i sandet. Alle nåede dog at få bremset ned, og drejet rundt, inde på asfalten, men de tabte mange placeringer.

Claus Møller måtte dog afgive den generelle føring til Jacob Sevel Andersen, inden Tino Vang Jørgensen og Mathias Dall også smuttede forbi – og det var så resultatet efter godt 16 minutters racerløb. Så tre løb, tre sejre til Jacob Sevel Andersen.


Tino Vang Jørgensen døjede lidt med teknikken i kvalifikationen, men det var heldigvis ikke noget problem for ham i resten af weekenden
(Foto: JJ Media)

Claus Møller Jensen kunne dog glæde sig over tre løb, tre sejre blandt Hankook SuperCup 200 kørerne, foran Jørn Støvring, som dermed også fik en pokal med hjem fra weekenden.

I Oldboysmesterskabet vågnede Lars Christensen op til dåd, og vandt heatet foran Jørn Støvring. Så det var en meget glad Fynbo, som kunne hoppe øverst på podiet efter heat 3.


Thomas Sloth Nielsen debuterede i klassen, og fik kørt to gode heats, inden han måtte udgå med tekniske problemer i heat 3
(Foto: JJ Media)

I Hankook SuperCup mesterskabet fik Tino Vang Jørgensen udbygget føringen, med Claus Møller Jensen toer, og Jacob Sevel Andersen treer.

Claus Møller Jensen udbyggede selv føringen i Hankook SuperCup 200, med Jørn Støvring toer, og Jan Vestergaard ny treer.


Claus Møller Jensens bil er en fryd for øjne og ører. Fantastisk lyd og bred kørsel fra Honda S2000 raceren – og så tilmed et hattrick i Hankook SuperCup 200. What’s not to like?
(Foto: JJ Media)

Jørn Støvring trak længere væk fra forfølgerne i Oldboysmesterskabet, hvor Jan Vestergaard strøg ind på andenpladsen, foran Bjarne Haa Rasmussen.


Lars Christensen sluttede weekenden af med sejr bland Oldboyskørerne. Slet ikke så ringe comeback, efter to års pause.
(Foto: JJ Media)

Der går ikke længe inden man kan opleve Hankook SuperCup køre ræs igen. Om halvanden uge tager holdene til FDM Jyllandsringen, hvor sæsonens næstsidste afdeling skal køres den 28.-29. september 2024.

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 14/09/24 - Padborg Park - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk