Michelin Le Mans Cup   25/09/24

Theodor Jensen kører mere LMP3 i weekenden
Den hurtige østjyde er tilbage i Michelin Le Mans Cup med Bretton Racing, når årets næstsidste afdeling af mesterskabet køres på Mugello i Italien.


(Foto: Dutch Photo Agency)

Efter den flotte debutsejr på Spa-Francorchamps har Theodor Jensen fået blod på tanden og tog chancen, da det tjekkiske team tilbød ham en tur mere i LMP3-bilen. For to uger siden deltog han i et løb på banen i Ultimate Cup, så det er med masser af erfaringer at den 18-årige racerkører ankommer til Mugello:

- Jeg føler mig godt forberedt til weekenden, ikke mindst efter en ret vellykket weekend på banen for to uger siden, hvor jeg og min teamkammerat endte på femtepladsen efter et lidt hektisk regnvejrsløb, fortæller Theodor Jensen, der til gengæld må lede længe efter det våde føre i den kommende weekend:

- Det ser ud til at det holder tørt denne weekend, men det gør heller ikke noget. Jeg glæder mig til at være tilbage med Bretton Racing og køre LMP3-bilen igen, og jeg tror på at vi kan køre os til en top 5-placering og hente flere point til mesterskabet.

Løbet på racerbanen nord for Firenze varer en time og 50 minutter og køres lørdag klokken 17.50.
Se med live på https://live.lemanscup.com/en.

Theodor Jensen Racing


Læs mere om:
  • Theodor Jensen
  • Mugello
  • 28/09/24 - Mugello - Michelin Le Mans Cup

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport