Legends Car Cup   03/10/24

Kevin Verner skal hente 11 point
Legends Car CupAutoforum Racing Team Silkeborg og Kevin Verner skal forsøge at indhente 11 point, når 2024 finalen i Legends Car Cup Danmark, skal afvikles denne weekend på Padborg Park.

Unge Verner er forsvarende mester i klassen, og har også været med i mesterskabskampen gennem hele denne sæson, hvor det er bølget frem og tilbage, som skiftevis etter og toer i stillingen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Ved den seneste afdeling, Night Race i september måned, kom sæsonens dårligste løbsresultat faktisk på kontoen, med en irriterende 8. plads, da der var en masse Safety Car under løbet, og han derfor ikke kunne avancere sig frem fra bunden af top-20, efter resultatet fra kvalifikationen som sædvanligt bliver vendt rundt, til at udgøre startplaceringerne til det første løb i weekenden.

Allerede dagen efter var der mere fart i raceren, men holdet har siden da brugt mange timer hjemme på værkstedet i Silkeborg, til at finde endnu mere fart i bilen. Det er dog først når han kommer ud på banen, sammen med de 34 andre tilmeldte biler, at Kevin for alvor ved om det har hjulpet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter så mange sæsoner i Legend Cup, og som mester i både 2016 og 2023, har han prøvet utrolig meget hvad angår opture og nedture, så ARTS er vant til at kæmpe, og optimere en hver lille detalje.

Som tidligere nævnt, er Kevin Verner 11 point fra mesterskabsføringen, og med i alt 100 point at køre om i weekenden, kan der stadig nå at ske rigtig meget. Men Kevin kan selv afgøre titlen, for hvis han scorer maksimum point i kvalifikation, samt alle tre løb, så er det lige meget hvor den nærmeste konkurrent slutter – for så har Kevin hentet mindst 12 point.

Så målet er simpelt – gøre rent bord, indtil at det er bevist, at man måske kan nøjes med mindre.

Der er ingen tvivl om at weekendens allerførste heat, hvor man vender top-20, kan blive mesterskabsafgørende, da det er meget sjældent at man kan køre sig hele vejen fra P20 til P1. Men er der en der kan gøre det, så er det Kevin Verner.


(Foto: Motorsporten.dk)

Hvis man gerne vil opleve noget forrygende tæt ræs, så kom til Padborg Park i weekenden. Der køres både lørdag og søndag, så der er masser at se på begge dage.

Skulle man være forhindret, kan hele søndagen følges live på YouTube kanalen @DanskMotorsportLive.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
09.30 - Træning
11.20 - Kvalifikation
16.21 - Løb 1

Søndag
13.30 - Løb 2
15.55 - Løb 3

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 06/10/24 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk