Diverse   08/10/24

DASU Elitenyt
Fransk GT4-podie til Oskar Kristensen
IMSA Petit Le Mans
FIA Karting KZ-VM i Portugal
Super Trofeo og GT2 i Barcelona
Noah Strømsted i Formel 3


(Foto: Nico Deumille Photography)

Siden sidst
Fransk GT4-podie til Oskar Kristensen
Oskar Kristensen kørte i weekenden med i sæsonfinalen af den franske GT4-serie. Det var den 18-årige danskers debut i serien, og han kørte en andenplads hjem i Silver-klassen. Løbet foregik på Circuit Paul Ricard hos Aston Martin-teamet, Racing Spirit of Léman.

D. 29. – 30. november kører Oskar Kristensen finaleafdelingen af GT4 European Series på Jeddah-banen i Saudi-Arabien.

Læs mere


 

Det sker
IMSA Petit Le Mans
Et af sæsonens største, amerikanske langdistanceløb, finder sted denne weekend, når IMSAs Motul Petit Le Mans køres. Petit Le Mans er et 10-timers løb og er sæsonfinalen i IMSA WeaterTech SportsCar Championship. Løbet foregår på Michelin Raceway Road Atlanta, som er en fire km lang bane beliggende i Braselton, Georgia.

Danskerne i Petit Le Mans 2024

LMP2
Mikkel Jensen – #11 TDS Racing
Dennis Andersen – #20 MDK by High Class Racing
Nicklas Nielsen – #88 Richard Mille AF Corse

GTD PRO
Marco Sørensen – #027 Heart of Racing Team
Michael Christensen – #77 AO Racing

GTD
Frederik Schandorff – #70 Inception Racing
Michelle Gatting – #83 Iron Dames
Anders Fjordbach – #86 MDK Motorsports

Læs mere & find tidsplan


 

Det sker
FIA Karting KZ-VM i Portugal
På Kartodromo Internacional do Algarve i Portimao, Portugal skal der denne uge køres FIA Karting World Championship i KZ-klasserne.

David Walther og Julius Lassen stiller op i KZ2-klassen. Walther i kart #149 hos Tony Kart Racing Team og Lassen hos CPB Sport i kart #175. Hele 108 kørere stiller til start i klassen.

I KZ2-Masters er det dette års DIF DM-vinder og DKL-mester, Rasmus Haugaard, som kører med i kart #307 hos KR Motorsport. Sidste år stillede Haugaard også op i VM, hvor han kørte med i toppen af feltet og sluttede finalen på en syvendeplads i Tyskland på Wackersdorf-banen. I samme klasse finder man også Michael Faurschou i kart #319 hos Maranello SRP Factory Team. 57 kørere stiller op i Masters-klassen.

Læs mere & find tidsplan


 

Det sker
Super Trofeo og GT2 i Barcelona
I Lamborghini Super Trofeo Europe køres femte afdeling denne weekend. Løbet køres i Spanien på Circuit de Barcelona-Catalunya, hvor danskerne, Largim Ali og Marco Gersager skal i aktion.
Largim Ali kører for teamet, Target Racing, i bil #9 og Marco Gersager hos GM Motorsport i bil #69.
Race 1 køres lørdag kl 16:50, og Race 2 køres søndag kl. 11:45.
Se løbene live her.

Også på Barcelona-banen kører duoen, Simon Birch og Thomas Andersen, hvilket sker i 11. og 12. afdeling af GT2 European Series. De kører i Pro-Am-klassen i bil #80 hos Razoon – More Than Racing.
Race 1 køres lørdag kl 15:30, og Race 2 køres søndag kl. 10:25.
Se løbene live her.


 

Det sker
Noah Strømsted i Formel 3
Det danske formeltalent, Noah Strømsted, kører FIA Formula 3 Championship i 2025-sæsonen. Den 17-årige dansker skal køre for topteamet, Trident, som vandt Formel 3-mesterskabet i år.

Strømsted kører i år med i Formula Regional European Championship by Alpine, hvor han ligger sekser i stillingen. Én afdeling er tilbage af mesterskabet, og den køres d. 27. oktober på Monza-banen.

Læs mere

DASU


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • David Walther
  • Dennis Andersen
  • Frederik Schandorff
  • Julius Lassen
  • Largim Ali
  • Marco Gersager
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Nicklas Nielsen
  • Noah Strømsted
  • Oskar Kristensen
  • Simon Birch Kristensen
  • Thomas Andersen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport