DS3 Cup   15/05/25

Nye kørere er klar til DS3 Cup på Padborg Park
DS3 CupEfter en måneds ventetid er der igen racerløb på programmet for DS3 Cup-kørerne, der i weekenden indtager landets sydligst beliggende racerbane.


(Foto: Grippo)

I grænselandet fortsætter topkampen i mærkeklassen, hvor Mathias Klingenberg, Oliver Larsen og comeback-køreren Anders Majgaard var blandt de markante figurer ved årets første løbsweekend, hvor der ikke blev givet ved dørene.

I denne weekend er begge Normann-brødre tilbage i feltet, mens også Anders Majgaards søn, William, er tilbage efter det motorhaveri, som sluttede hans Sturup-weekend før tid. En anden William, med efternavnet Schumann, er klar til at forbedre den tredjeplads, han sikrede i Sverige. Men der er op til flere ukendte faktorer i spil til denne weekend.


(Foto: Grippo)

To debutanter har nemlig meldt sig på banen, men selvom erfaringerne med de franske biler er begrænset, har begge kørere gjort sig bemærket andre steder. Mirza Lovic har i årevis huseret i 1600 Challenge og undervejs vundet både løb og mesterskaber. Fynboen debuterer i weekenden i DS3 Cup, og det bliver interessant hvor hurtigt, omstillingen til den franske turbobil er gennemført.

Paw Klamer er ligeledes ny mand i DS3 Cup, og med motorsportserfaringer primært fra baghjulstrukne racerbiler skal der nok forventes lidt omstilling, før han er helt oppe i fart i sin forhjulstrukne racer.

Begge weekendens løb køres søndag, mens træning og tidtagning er skemalagt til lørdag.

DS3 Cup

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 18/05/25 - Padborg Park - DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport