DASU Classic   16/05/25

En rigtig god dag på de Midtsjællandske biveje
Det var den dag og en rigtig god en af slagsen, udtaler løbsleder Kim Bach Sørensen efter afviklingen af 2. afdeling af Danmarksmesterskabet i Regularityløb, der blev afviklet omkring Roskilde lørdag den 10. maj.

Planerne om at give de 36 deltagere, som grundet afbud endte på 34 deltagere, et godt DASU Classic løb – OEM Automatic Klitsøe Classic, med lidt anderledes oplevelser indarbejdet, syntes at holde stik.

Der er trængsel på de sjællandske veje i weekenderne, og det kan tage tid, at få lov til at krydse en befærdet en af slagsen, og ja, løbsområdet var krydret med rigtig mange små landsbyer, hvor mange af dem indgik i de planlagte sekundetaper. Det giver naturligt et andet flow, når en sekundetape skal gennemkøres, men det er en del af det at køre DASU Classic og giver en anderledes udfordring.


Begynderklassen blev vundet af Ellen Kanstrup Larsen, Odense og Sten Knuthsen, Søborg, som her ses på ruten i deres Porsche 924S.
(Foto: Morten Dam)

Når det er sagt, så viste Sjælland sig fra sin smukkeste forårsside, med rapsmarker strøet med rund hånd, som op imod den smukke grønne natur bare blev ekstra gule.

Ved første tidskontrol, som var på P-pladsen ved SuperBrugsen i Kr. Hvalsø, fik de handlende en på opleveren med kig på deltagende biler ledsaget af speaket orientering, hvad det egentlig var, de kiggede på og i det hele taget, hvorfor det klassiske felt kiggede forbi.


Peter Hansen, Store Heddinge og Hans Christian G Jensen, Store Heddinge Peugeot 205 GTI - 1987, tog med 24,4 strafpoint deres anden sejr af to mulige i denne sæson.
(Foto: Morten Dam)

Fra Kr. Hvalsø gik turen nord på med et par rundture i bakkerne ved Tadre Mølle, videre mod Odsherred, hvor en lille rundtur ved Egholm gav nogle af deltagerne lidt af en udfordring.
Frokosten blev serveret i Skibby Hallen, hvor hallens cafe havde sørget for et par gode stykker smørrebrød.

Efter frokosten blev det nordlige Hornsherred udfordret både mod øst og mod vest, for til sidst at gå nordpå hvor Kronprins Frederiks Bro skulle passeres. Lidt af en udfordring løbsledelsen havde givet sig selv, idet risiko for at broen skulle op meget nemt kunne komme i spil. Der var dog udarbejdet en procedure for håndtering af denne opgave, hvis det ville ske. Broen forblev nede til hele feltet havde passeret og gik op, da lukkevognen kom!


Efter tæt kamp i Sportsklassen, kunne Hans-Jørn Søgaard Andersen, Silkeborg og Kaj Mikkelsen, Sporup, Opel Ascona B – 1980, køre hjem med klassesejren med blot 13,9 strafpoint.
(Foto: Morten Dam)

Kaffepausen, som blev serveret på Slangerup Speedway Center, kunne nydes med hjemmebag og kig på de unge speedwaykørere som trænede.

Løbets målkontrol var placeret i Kirke Værløse. Turen dertil gik via Gørløse, Uvelse, Uggerløse, en sekundetape lange Ganløse Ås forbi Bastrup Sø. En ny sekundetape med start ved Lynge Drive In bio og så lige igennem skoven ved Sortemose før der blev sat punktum for dagens løb.


Expertklassen blev vundet af Henning Friborg og Else Friborg fra Them i Volvo 142S fra 1970, med 11,6 strafpoint. Det var deres 2. sejr af to mulige i 2025.
(Foto: Morten Dam)

Fra Kirke Værløse var der transportetape til Haaning Collection som dannede rammen for samlingssted for OEM Automatic Klitsøe Classic. Et smukt og spændende bilmuseum, som absolut er et besøg værd. Erik Haaning stifteren af museet var til stede fra vi kom og til vi gik.

Kl. 18.45 blev vinderne fejret og derudover blev der trukket lod om ekstra præmier – fribilletter til muset doneret af Haaning Collection samt lidt lækkert drikkeligt doneret af TVC Advokatfirma Roskilde.


Lars Palle, Varde og Poul Bo Madsen, Struer, Volvo 440 Turbo – 1989, runder her et af de mange hjørner i løbet, inden de kunne køre hjem med sejren i Eliteklassen.
(Foto: Morten Dam)

Begynderklassen blev vundet af Ellen Kanstrup Larsen og Sten Knuthsen i Porsche 924S - 1986, med 228,25 strafpoint. For deltagere i begynderklassen havde løbledelsen etableret en kontaktperson som bistod mandskaberne med den hjælp de måtte have behov for både før, under og efter løbet. Et nyt tiltag der skal sikre at helt nye får en god oplevelse i løbet, og kommer godt i gang med sporten.

Touringklassen blev vundet af Peter Hansen og Hans Christian G Jensen, Peugeot 205 GTI - 1987, med 24,4 strafpoint. Det er to sejre af to mulige i denne sæson. 2.- og 3.- pladsen blev et opgør med mindst mulig margen til forskel. Ole Bendtsen og Casper Hein Ankersen, Saab 99 EMS - 1979 blev to´er med 42,2 strafpoint, foran Birch Johannsen og Maria Johannesen, Renault 16 – 1966, med 42,3 strafpoint.

Også i sportklassen var der meget tæt kamp om pladserne. Vinder blev Hans-Jørn Søgaard Andersen og Kaj Mikkelsen, Opel Ascona B – 1980, med 13,9 strafpoint. De blev tæt fulgt af Niels Chr. Madsen og Olav Madsen, Alfa Romeo Alfasud 1,5 TI QV – 1982, med 14,9 strafpoint på 2.-pladsen, og Arne Fasberg og Bent Fasberg, Hilman Avenger – 1973, på 3. pladsen med 15 strafpoint. Faktisk sluttede de fire bedst placerede hold i sportklassen inden for 1,8 sekund!

I expertklassen vandt Henning Friborg og Else Friborg, Volvo 142S – 1970, med 11,6 strafpoint. Dette var det bedste resultat i løbet, og dermed samtidig generelsejr i løbet. Nr. 2 blev Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf, VW Scirocco GTL – 1985, med 19 strafpoint, og nr. 3 blev Lars Hjorth og Simon Hjorth, VW Golf GTI – 1992, med 19,1 strafpoint.
Slutplaceringen af nr. 2 til 4 i expertklassen adskiltes af 0,4 sekund, så jo, der var nogle meget tætte opgør i feltet denne dag.

Eliteklassen hvor det ikke er tilladt at bruge moderne elektroniske hjælpemidler, blev vundet af Lars Palle og Poul Bo Madsen, Volvo 440 Turbo – 1989, med 27,4 strapoint. To´er blev Poul Brøndum og Egon Brøndum i Toyota Corolla – 1985, med 57,6 strafpoint, fulgt af Torben Falck Hansen og Bjarne Kristensen, Toyota Celica Supra 2,8i – 1983, med 97,2 strafpoint.

Holdkonkurrencen blev vundet af holdene fra Kjellerup og omegns motorklub / Randers Auto Sport.

Tillykke til alle med deres resultater.

Der kan findes information om DASU CLASSIC REGULARITY på: https://dasuclassic.dk/

Sports Motor Klubben Gladsaxe
Kim Bach Sørensen
Løbsleder

rallypics.dk
Viggo Johansen


Læs mere om:
  • Roskilde

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk