Ferrari på Ferrari, side om side i hæsblæsende race henad Nørre Allé i København. Tusindevis af hestekræfters genlyd mellem træerne i Fælledparken. Det lyder som en drøm for bilglade enthusiaster og et fascinerende omend noget uvirkeligt show for de mange, der lader sig lokke til at dreje hovedet af led - når blot en enkelt af de legendariske italienske sportsvogne kører forbi.
Men om mindre end to uger bliver det virkelighed, når Copenhagen Historic Grand Prix den 2. og 3. august løber af stablen i prominente omgivelser midt i København. Grand Prix'et handler nemlig ikke kun om biler, der i årtier har præget den internationale motorsportsscene.
Ferrari Challenge bliver sammen med DTC serien et par moderne indslag i forbindelse med den historiske weekend i Fælledparken. (Foto: Motorsporten.dk)
Også moderne racerbiler som netop Ferrari sportsvogne får lov at ryste sommervarmen af sig, når der køres motorløb i de københavnske gader. Oven i købet i en klasse helt for sig selv, så konkurrencen ikke bliver for ulige. Bilerne er modeller som 348GT Competition, 355, 360 og 308GT - alle udrustet til race, for "til daglig" deltager de i det nordiske mesterskab - Ferrari Challenge.
CHGP
Læs alt om Copenhagen Historic Grand Prix Læs mere om: 03/08/03 - Fælledparken - CHGP |