Økonomiløb   14/08/03

DM i Eco-Rally
Kendte rallykørere dyster mod Danmarks bedste økonomiløbskørere
Det bliver en ret uvant situation for flere af landets kendte rally-kørere når de lørdag den 30. august stiller op til DM i Eco-Rally.
Eco-Rally er et motorløb som køres på offentlig vej, er godkendt af Politiet , og derfor afvikles efter gældende færdselsregler.

Her handler det ikke om bare at køre stærkt, men derimod om at køre en bestemt angiver rute, på en bestemt tid og samtidigt bruge mindst muligt brændstof. Det gøres ved at tilpasse sin kørsel til det terræn hvori man befinder sig og afvikle sin kørsel jævnt og glidende uden unødige opbremsninger eller hårde accelerationer. Gennemsnits farten vil være omkring 50 km/t. Man kan passende kalde det for Miljørigtigt Motorløb.

Det er Preben Jepsen, Formand for den arrangerende klub, Horsens Automobil- & Motor Klub (HAMK) der er løbsarrangør og det er et stort arbejde som ligger bag et sådant motorløb. Ruten skal planlægges, tegnes ind på et kort og så skal der foretages en nøjagtig opmåling af ruten. Der skal laves markeringer for tidskontrolposter og indlægges pauser undervejs, hvor kørerne kan få noget at spise og drikke.

Løbet har udgangspunkt fra Hydro Texaco i Hedensted, hvor alle biler gennemgår en teknisk kontrol, bl.a. for at sikre at de overholder gældende regler for indregistrering, og at bilens sikkerhedssystem, bremser m.m., fungerer. Så bliver alle biler, en efter en, klodset op og tanket helt op efter meget strenge regler, der sikrer en ensartet opfyldning af alle biler og præcist kl. 10:01 lørdag formiddag kører den første bil ud på ruten som dagen igennem fører dem til bl.a. Daugaard Strand, Bredballe Munkebjerg, Vinding, Grejs, Lindved, Øster Snede, Kragelund, Løsning og så tilbage til Hydro Texaco i Hedensted for på ny at gennemgå en optankning for at beregne brændstofforbruget helt nøjagtigt. Til den til vil kørerne have tilbagelagt 296.74 km.

Blandt de deltagende hold er de mange dobbelte Danmarks Mestre, Ole G. Nielsen, Kirkehyllinge/Torben Arp, Cannes, i Toyota Corrolla. Nr. 2 ved Nordisk Mesterskab i 2002, Birgitte og Bjørn Rechnagel, Skive m. Bjørn som chauffør og fra Sverige deltager Gunna og Kim Hansen i en Renault Clio. Blandt de inviterede rally-kører er Rasmus Andersen i Honda, Klaus Andersen, der dagligt kører en potent Opel Manta, Søren Hjelm i Peugeot og Ib Kragh stiller op i en Ford Escort.

Sidder du nu med tanken om at det da kunne være sjovt og spændende at deltage i, kan det lade sig gøre i Turistklassen, som er en ny ting der giver plads til nybegyndere som kan deltage i egen bil, blot den er synet, indregistreret og sikkerhedsmæssigt i god form. Yderligere informationer kan fås hos Preben Jepsen på telefon 40 13 12 50.

Se også HAMK.dk

Preben Jepsen


Læs mere om:
  • Preben Jepsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport