ALMS   17/03/07

Sebring 12-timer - 1. time
American Le Mans SeriesTom K's Audi # 1 fører Sebring efter første time
Første time af Sebring 12-timer forløber efter planen for Audi og Tom Kristensen. De fører feltet knap 9 sekunder foran Dyson Porsche # 20 og Audi # 2 med Frank Biela.

Løbet startede roligt uden store problemer, og Audi trak straks tid ud på LMP2 Porscherne fra Penske og Dyson, med Acura bilerne lige i hælene.
I GT1 fører Ron Fellows i Corvette nr. 3 foran den anden Corvette og Team Modena Aston Martin.
GT2 klassen føres overraskende an af Flying Lizard (Jorg Bergmeister) og Farnbacher (Dominik Farnbacher) Porsche med Risi Ferrari (Jaime Melo) på 3 plads.

Efter 40 minutter kommer Penske Porsche nr. 6 med Sascha Maassen i pit med bremseproblemer, der viser sig at kræve en reparation bagved pitmuren da systemet er sprunget læk. Det taber han 14 omgange på og de kan nu kun håbe på problemer for de andre hvis de skal gøre sig gældende.

Efter 45 minutter og 25 omgange begynder pitstops for alvor med de to Audi R10 - først Dindo Capello og derefter Frank Biela. Biela får dog en 15 sekunder straf fordi en mekaniker ikke har handsker på under pitstoppet.
Dette koster ham 15 sekunder, og da Timo Bernhard i Penske Porsche nr. 7 kommer ud fra sit pitstop overtager han andenpladsen.

I GT1 fortsætter Corvette sin dominans, med Team Modena 25-30 sekunder efter igennem hele den første time.

GT2 klassen er tæt - efter 50 minutter overtager Jaime Melo igen føringen i klassen, foran Flying Lizard og Farnbacher Porscherne. Lars Erik Nielsen er på en 7. plads i klassen, 21 generelt.

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport North America
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 17/03/07 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk