ERC   06/06/07

Kenneth Hansen rykkede fra sin førerposition
- Til en varm andenplads
Kenneth Hansen havde en rigtig hård omgang i den ungarnske afdeling af EM i rallycross, men det blev alligevel til en fin andenplads i A-finalen.

Michael Jernberg viste sig for anden gang i denne sæson at være den bedste og kunne hive 20 nye friske point til sig og dermed kunne han også overtage føringen i EM serien fra Kenneth Hansen.

- Jeg syntes faktisk det er helt okay med en andenplads, siger Kenneth og forklarer: - I første heat, imens der var fuld speed på bilen, spandt den 360 grader rundt og jeg undgik kun med nød og næppe at skulle dele den samme skæbne som Lars Larsson. Lars forulykkede selvsamme sted under tidskørslen og pådrog sig både en kraftig hjernerystelse samt smerter i nakken. Med dette frisk i erindringen lagde det en lille dæmper på mig et stykke tid. Jeg kæmpede mig forsigtigt tilbage med en 11. plads, en 3. plads og endelig en sejr i den sidste kvalifikation.


Kenneth Hansen for fuld skrue.
(Foto: Kenneth Hansen Motorsport)

I A-finalen lavede Kenneth en superfin start og lagde sig direkte bagved Jernberg i det første sving. Andreas Eriksson ville også lege med helt fremme og masede sig op på siden af Hansen. Deres kamp om den bedste placering blev til en fin fordel for Jernberg idet han kunne få sig et bekvemt forspring. Hansen som til sidst kom fri af Andreas, kæmpede for både konge og fædreland, for at sætte Ford-køreren under pres. Citroën'en fik lov til at vise sit potentiale og Hansen gnavede konstant af forspringet, men det var ikke nok imod Jernberg, som fik sig en overbevisende sejr.


Kenneth Hansen(S), Michael Jernberg(S) og Sverre Isachsen(N).
(Foto: Kenneth Hansen Motorsport)

Sverre Isachsen fra Norge kunne ikke blandes sig med den svenske duo i toppen men måtte nøjes med en beskeden 3. plads. Andreas Eriksson kom ind på 4. pladsen efter en overhaling af tjekken Pavel Koutny på jokersporet i den sidste omgang. Per Eklund kom i A-finalen via sejren i B-finalen, men havde ikke helt så meget at vise denne gang og måtte nøjes med en 6. plads.

Hansen tabte hermed førerpositionen i den samlede stilling. Nu er der kun et point der skiller de 2 førende - Jernberg med sine 50 point foran Hansen med 49 point. På 3., 4. & 5. pladsen ligger Isachsen, Eklund & Eriksson med henholdsvis 38, 37 & 36 point.

De fleste af de store team bliver nede i området da næste afdeling af EM mesterskaberne, skal køres i Ungarn's naboland Østrig allerede i næste weekend.

Point fordelingen i den ungarnske A-finalen:
1. Michael Jernberg (S), Ford Focus, 20 point
2. Kenneth Hansen (S), Citroen C4, 17 point
3. Sverre Isachsen (N), Ford Focus, 15 point
4. Andreas Ericsson (N), Ford Fiesta, 13 point
5. Pavel Koutny (CZ), Skoda, 12 point
6. Per Eklund (S), Saab 93, 11 point

Stillingen i EM:
Plac.KørerPoint
1Michael Jernberg 50
2Kenneth Hansen 49
3Sverre Isachsen 38
4Per Eklund 37
5Andreas Eriksson 36
6Ludvig Junsbedt 33
7Lars Larsson 28
8Jos Kuypers 26
9Morten Bermingrud 24
10Olivier Anne 20
11Harald Sachweh 18
12Pavel Koutný 17
13Ole Kristian Nøttveit 11
14Koen Pauwels 11
15 Jani Paasonen 7
16Jean-Luc Pailler 7
17Rustam Minnikhanov 6
18Zoltán Harsányi 4
19João Tabaio 3

Henrik Bess


 
Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto