DM Rally   07/07/08

Klassesejr til Suzuki Swift
Henrik Jensen og Leif Heick, fik atter en klassesejr i den nye Suzuki Swift
Henrik Jensen var kommet på hjemmebane i 3. afdeling af Danmarksmesterskabet for rally. Den lokale klub, Kalundborg og Omegns Motorklub, var arrangør og de havde 5 spændende hastighedsprøver klar til deltagerne, som alle skulle gennemkøres to gange.

Særlig spændende er Gammelrand grusgrav, hvor tilskuerne oplever det ypperste motorsport fra de bedste danske rallykørere. Henrik bor tæt ved Kalundborg og har kørt på disse prøver mange gange gennem sin snart 15-årige karriere. Men også Leif Heick har som 2. kører deltaget i dette løb mange gange og de to erfarne herrer satte sig eftertrykkeligt på klassens førsteplads og kom hjem med mere sølvtøj til samlingen.

Forventningspres
Alle forventer meget af Henrik, når han er hjemmebane. Når KOMO arrangerer rally, så er det uden diskussion det løb, som Henrik ønsker allermest at gøre en figur i. Han er før løbet meget fokuseret, endnu mere end normalt, på at få klargjort sin bil til opgaven og under løbet er han så koncentreret, at det er svært at få mere end et par ord ud ham.


Henrik Jensen, Kalundborg/Leif Heick, Hegnsvig, i Suzuki Swift 1600 Challenge, fik en sikker 1. plads i 3. afdeling af Danmarksmesterskabet i rally.
(Foto: Kristian Lindberg)

Alles øjne er rettet mod hans indsats som chauffør og han ved det godt. Det ville være en kæmpe skuffelse for ham, hvis han skulle skuffe sine klubkammerater og venner fra Kalundborg og omegn. Derfor arbejder han koncentreret bag rattet og fokuserer på opgaven. Igen i år lykkedes det med et flot resultat og pointhøsten i Danmarksmesterskabet var lige det vand på møllen, som giver håb om et godt resultat, når sidste løb er kørt i oktober.

Henrik Jensen Rallyteam


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Kalundborg
  • 05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto