Le Mans   26/11/08

Årets bilsportskører 2008 - Tom Kristensen
Le Mans"Jeg har drømt om dette øjeblik i 1 år, 7 måneder og 3 dage" var ordene fra en rørt Tom Kristensen efter han modtog prisen fra DASU som Årets bilsportskører 2008

DASU præsident Carl Christian Hansen(CC) fortæller: "Titlen som årets bilsportskører 2008 skal tildeles Tom Kristensen for årets store sejr, da han for 8. gang kunne stå som vinder af Le Mans - Bare den bedrift at vinde et Le Mans så mange gange er i særklasse, vi glæder os til at se din rekord blive slået, når du f.eks. vinder igen om en 7 måneders tid"
Ordene faldt i anledningen af DASU 60 års jubilæum der blev holdt i Idrættens hus i Brøndby.


DASU præsident Carl Christian lagde vægt på Tom's egenskab som rollemodel for den yngre generation af kørere.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Du er også rollemodel for vores unge kørere, de kørere der i dag er i Karting og Formel Ford og som kun har et mål - At slå dig og Michael Schumacher. De vil ære dit hjulspor allerede og rollemodellen betyder så utroligt meget. Samtidigt er du også den person, der er en mønsterperson for dansk bilsport og for hele den danske idrætsverden og vi kan herfra sige at vi er stolte af dig, Tom Kristensen"

HKH Prins Joachim istemte CC's tale om rollemodellen og kunne videre udbygge "Det gælder skam ikke kun for de unge kørere, men for samtlige kørere og det er fordi at du kan vise dem hvordan du sætter omgangstider når det virkelig gælder og fordi du har vist alle os der aspirerer og forlængst har glemt at vi ikke længere er 19 år, at der følger gentlemanship med til at være en stor kører - Så denne hæder er i den grad fortjent"


Tom's gentlemanship blev fremhævet af HKH Prins Joachim.
(Foto: Motorsporten.dk)

Lige siden Tom Kristensen's uheld på Hockenheim, har han drømt om dette øjeblik. Det var et uheld der fulgtes af en svær periode hvor Tom lå søvnløs i en hospitalsseng og tvivlede på om det virkelig skulle være enden på karrieren som professionel racerkører. Han havde jo trods alt livet i behold og havde reddet sig 7 sejre i Le Mans og havde opnået langt mere end det han havde turde drømme om.


Tom Kristensen får overrakt prisen som Årets bilsportskører 2008 af HKH Prins Joachim.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det blev en svær og sej kamp at vende tilbage til motorsporten, dels usikkerheden om det nu var den rette beslutning at fortsætte, familiens bekymringer om fremtiden og dels hans fysiske tilstand der ifølge lægerne gjorde at han havde alle odds imod sig. Men Tom valgte at han selv ville bestemme hvornår det skulle være slut, så 2008 blev en sæson hvor resultaterne viste den rette vej for ham.

DTM blev ikke det store sus, mindst 2 muligheder for at sejre glippede, men han formåede alligevel at skabe resultater til Audi teamet og således kunne han hjælpe kollegaen Tim Scheider til at hive endnu en Audi sejr hjem, imens forholdet mellem Tom og DTM lå i et had/kærlighedsforhold var det anderledes kræfter der trak imod Le Mans.


En rørt Tom Kristensen fik forlænget taletid og DASU præsident Carl Christian Hansen holder prisen under Tom's lange takketale.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter at have set Peugeot's indsats i American Le Mans Series første løb på Sebring, lignede det en umulig opgave for Audi teamet at slå dem til Le Mans, men de gæve kørere kørte deres livs løb i juli måned og for Tom var det hans mest krævende løb, især når han i de kritiske nattetimer skulle overhale konkurrenter uden at tabe tid og samtidigt bevare troen på at de havde aktiveret øjnene i nakken. Derfor var det en fantastisk for ham at kunne tage det ternede flag efter denne hårde tætte 24 timers dyst.


DASU hæderen, Årets bilsportskører 2008.
(Foto: Motorsporten.dk)

Og Tom rettede en sidste tak til DASU for anerkendelsen af hans come-back med titlen som Årets motorsports kører 2008, især fordi der endnu var plads til at hædre ham, for med den fremgang og succes der har været iblandt de mange nye og yngre DASU kørere, ser det ud til at hans generation snart må se sig kørt ud af overhalingsporet. Med titlen fulgte der et kontantbeløb på 20.000 kr. som Tom Kristensen valgte at donere til organisationen Red Barnet.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Tom Kristensen
  • DASU 60 års jubilæum blev fejret

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk