Trafik   21/07/10

Travl Tom K testede elektronisk sikkerhed
Tom K er en berejst herre for tiden. Efter Goodwood Festival of Speed, en uge med fysisk træning hjemme i Monaco og Formel 1-kommentering for TV3 Puls i weekenden, var danskeren mandag og tirsdag i Millbrook i England for endnu engang at deltage i eSafety Challenge, som har til formål at fremme brugen af elektroniske hjælpesystemer i nutidens biler, for at højne sikkerheden i trafikken.

Den otte-dobbelte Le Mans-vinder var inviteret af FIA-præsidenten Jean Todt, der også hentede Kristensen til Australien i marts for at fungere som race-steward til Formel 1-løbet på Albert Park.

- Jeg er glad for igen at være med til at sprede det budskab, som eSafety gør så meget for at få frem. Sikrere biler kan være med til at redde liv i trafikken, og hver dag er menneskelige fejl skyld i, at der sker uheld på vejene. Elektroniske hjælpesystemer som for eksempel ESC højner den aktive sikkerhed i bilerne og kan være med til at forhindre disse uheld. Selv verdens bedste chauffører kan ikke reagere lige så hurtigt som et elektronisk system, og derfor er jeg stor tilhænger af, at man vælger disse systemer, når man skal købe ny bil.

Tom K’s rolle under eSafety-arrangementet var blandt andet at demonstrere hvordan de elektroniske hjælpesystemer som eksempelvis Electronic Stability Control (ESC), Blind Spot Monitoring, og Speed Alert virker. Internationale topkørere som blandt andre Michael Schumacher, Sébastien Loeb, Fernando Alonso og Lewis Hamilton er også engageret i eSafety.

Umiddelbart efter eSafety-arrangementet dragede Kristensen videre til møde med Audi Sport i Tyskland, hvor der blandt andet skulle evalueres på mærket med de fire ringes fantastiske Le Mans-triumf.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk